Den ultimative opskrift: Din næste yndlingskage hedder Madeleine

Jeg kan godt lide madeleinekager. Som i virkelig godt. Og udover det er der ikke rigtig noget, der legitimerer, at jeg har bestemt mig for at bage en rad fuld eller to en af de nærmeste eftermiddage.

Jeg har altid ingredienserne i huset – smør, æg mel sukker osv. Endda en flaske orangeblomstvand fra for to år siden. Den står i køleskabet og klarer snildt et års tid mere.

Ingen af ingredienserne er særligt maj-betonede, og det er hverken fødsels- eller dødsmåned for Marcel Proust, der udødeliggjorde madeleinekagen i ’På sporet af den tabte tid’, hvor en bid af selvsamme franske bagværk straks vækker fortællerens barndomsminder til live. Reelt set er det altid madeleine-tid. Men jeg glemmer bare at bage dem.

”Hvordan det når du nu så godt kan lide dem?” kunne man med rette spørge. Svaret må være, at det er med madeleinekager som med så mange andre dejlige kager (og desserter), man står jo ikke lige og har brug for dem dagligt. I hvert fald ikke som man har brug for at udtænke, gentænke eller opfinde aftensmaden.