Bussen er stuvefuld og luften tæt og varm. To dage tidligere har det på helt anormal vis sneet i den belgiske delstat Flandern. Det snedækkede forårslandskab har givet smukke billeder af heftigt indpakkede cykelryttere på rekognosceringsture forud for endagsklassikeren Flandern Rundt, det vigtigste cykelløb i Belgien og et af sportens fem monumenter.

Løbet skal køres i dag, og nu skinner solen atter i Flandern. Klokken nærmer sig middag, og luften er otte-ni grader varm. Vi befinder os i Oudenaarde, målby for løbet, og bussen fører os ud af byen, ud på landet i sydvestlig retning.

Jeg står i midtergangen, klinet op ad en anden mand, og forsøger at holde blikket stift mod kørebanen; en dåse Jupiler kombineret med et stort bæger fedtede pomfritter, købt på torvet i Oudenaarde, hvor der har været godt gang i øludskænkningen hele formiddagen, får det hele til at føles lidt spændende, mens bussen krænger sig ud ad de smalle veje.

Her er folk fra hele verden, fulde af løssluppen spændthed. En kvartet danskere, et hold amerikanere. Et par briter. Ved siden af mig et sjak belgiere. Jeg forstår ikke et hak, men velkendte navne skærer sig ud igennem den passionerede udveksling. Tiesj. Matej. Pogačar. Wout. Asgreen. Favoritterne bliver vurderet, scenarier vendt og drejet.