Overhørt på Northside: ”Deres pickles mangler crunch. Og det gjorde den også sidste år, hvorfor fanden bliver det aldrig bedre?”

Aarhusianerne har danset Northsides regnvåde underlag til en stor mudderpøl. Her er et udpluk af, hvad der blev sagt, råbt og skreget over vodkashots og pissoiret.

Overhørt på Northside: ”Deres pickles mangler crunch. Og det gjorde den også sidste år, hvorfor fanden bliver det aldrig bedre?”
Offentliggjort

”Andreas, vil du ikke tage et nøgenbillede af mig? Så kan jeg sende det i gruppechatten?”

”Nej, vi gør det sammen.” 

To knejte, der fik taget et nøgenbillede ved pissoiret.

”Reneeeeeeeeeeee!”

En relativt besoffen mand, der ledte efter sin ven Rene.

”Deres pickles mangler crunch. Og det gjorde den også sidste år, hvorfor fanden bliver det aldrig bedre?”

En utilfreds kunde efter at have taget sit vodka-shot med pickles til – eftersigende en Northside-tradition.

”Kommer du til morgenmad i morgen? Vi skal have frikadeller og rødkål. Men vil du med til frikadeller og rødkål, skal du snakke med Simone.”

En åbenarmet og venligsindet aarhusianer

”Fuck the British government, fuck the royal family.” 

Rapperen Mo Chara fra den irske hiphop-trio Kneecap under deres løsslupne koncert på Nova-scenen.

”Hvornår besluttede jeg mig for at blive skaldet, spørger du? Jamen ved du hvad, det skal vi snakke om den næste time.”

En skaldet ungersvend til sine kammerater over en ’Jaegerita’ i Jägermeister-baren.

”Hvad sker der, er vi kommet med i en sekt? Eller er det irsk ballroom?”

En forundret, ældre herre i cirkusteltet Sideshow, hvor der blev undervist i folkedans.

”Det er Aarhus, det er jo lidt smattet.”

Sagt af en ung kvinde med masser af overskud og et stort smil, da himlen åbnede sig over LCD Soundsystem og forvandlede underlaget fra et dansegulv til en glatbane.

 ”Det lyder som Veto.”

”Ja eller Spleen United.” 

Udveksling mellem to venner til Turboweekend-koncerten. Det genforenede band skabte ekstatisk dansefest som erstatning for James Blake.

”Vi går til valg på, at små fadøl skal koste halvdelen af store fadøl. Små fadøl er bare bedre.” 

Niels Brandt, forsanger i The Minds of 99, under et intermezzo på scenen med en lille fadøl i hånden.

”Det er de samme, der ejer Northside og Tinderbox, men Tinderbox har et hundrede gange federe musikprogram.”

”De har skåret halvdelen af pladsen væk og halvdelen af musikken. Hvis det fortsætter sådan her, er der snart ikke noget Northside.” 

To utilfredse festivalgængere over en kande fadøl.

 ”Hej jeg tabte min kæledyrs hummer ude på pladsen i går under Denzel karry. Nogen der har set ham?” 

En bruger på Northsides digitale opslagstavle og chatfora.