Hvad gør man, når for evigt er for lang tid?

SOM 22-ÅRIG STOD Sofie Riise Nors i en lejlighedsopgang og var ved at tage en af de beslutninger, hun vidste, hun ville ende med at fortryde. Hun kunne mærke det helt nede i maven.

Hvis bare jeg vender om nu, kan jeg spare mig selv for en grim tatovering, tænkte hun.

Men hun fortsatte. Op ad trapperne, ind ad døren, ned på briksen og under den summende nål. Planen var, at Sofie Riise Nors skulle have sit stjernetegn, Vægten, tatoveret af sin bekendte på den nederste del af sit venstre skinneben. Holdt i en fin, tynd streg.

Men den bekendte (ikke en professionel tatovør) jernede nålen ned i Sofie Riise Nors’ hud, og Vægten (der, for at være ærlig, mest af alt ligner logoet til legetøjs-, tegneserie-, rollespils- og nørdebutikken Faraos Cigarer) endte som en buttet, lidt udflydende cirkel.

Det var hendes anden tatovering. Den første fik hun et par år forinden, da hun gik på designskolen. En af hendes venner havde købt en maskine, og i en spisepause besluttede de, at Sofie Riise Nors selvfølgelig skulle tatoveres efter skole.

”Dengang var jeg ret impulsiv af natur. Det var før pandelapperne var vokset sammen, og jeg var ikke supergod til at konsekvensberegne.”

Hun kom hjem i vennens køkken og fik tatoveret zoom i versaler over højre akillessene (spørg hende ikke hvorfor, det lige blev zoom, men det har ikke noget at gøre med alles yndlingskommunikationsteknologi under corona).

Hvor er du badass, tænkte hun i sit stille sind, for dengang var tatoveringer endnu ikke in fashion. Siden er der sket meget.

Tatoveringer er gået fra at blive set på som en rocker-ting til at alle og deres mødre i dag har en. Er du vild med din Bialetti-mokakande? Få den tatoveret. Sagde din ven noget sjovt i en brandert? Hvorfor ikke forevige det i blæk. Boede din ven og dig i en Citroen Berlingo tre uger under EM, og nu står I til et rave, hvor der er tatovør? Få da skrevet Berlingo på låret (taler af erfaring).

I den tidsperiode er der også sket det, at Sofie Riise Nors har fortrudt sine to badass tatoveringer. Nu føles det mest pinligt, når folk ser dem.

”Det er virkelig skammens hat, at ens tatoveringer bliver kigget på og grinet ad, fordi man troede, man var en crazy 19-årig.”

Derfor er hun påbegyndt den langsommelige og pricey proces at få fjernet sine to tatoveringer.

”Det er en dyr lærestreg.”

OG SOFIE RIISE NORS er ikke alene. Ifølge ti skønhedsklinikker, Euroman har talt med, får flere end nogensinde fjernet tatoveringer, og konkurrencen på markedet har været stødt stigende.

I en artikel i Ugeskrift for Læger fra 2018 skrives, at cirka 13 procent af den danske befolkning har en eller flere tatoveringer, og blandt de 18 til 29-årige er det 23 procent. 16 procent fortryder efterfølgende.

Dem, der fortryder, kan tage til Tascha Spure Novaa. Hun driver Klinik Q på Frederiksberg, hvor du kan få fjernet hår, rynker, tatoveringer eller strammet huden.

”Da jeg startede med at fjerne tatoveringer, var konkurrencen lille. Klinikkerne kunne tælles på en hånd. I dag er vi sindssygt mange. Samtidig er der flere, der vælger at få fjernet deres tatoveringer,” siger hun.

Tascha Spure Novaa fjernede sin første tatovering omkring 2004. Dengang, siger hun, sleb man huden af med, hvad der bedst kan beskrives som en ostehøvl (ja, det ansigt lavede jeg også).

Det gav firkantede ar i huden, og fjernede ikke nødvendigvis det hele. I dag foregår det mere sofistikeret med laser. Det lyder som gnistrende bobleplast, og lugter som brændende grisehud eller menneskehår.

Når du sætter laseren på huden, spalter farvepartiklerne i blækket og eksploderer i mindre stykker. Tascha Spure Novaa, der gennem årene har udviklet en vis form for pædagogiske formuleringer, sammenligner det med en økse, der hamrer ned i en sten og splintrer den.

Og så kommer Pac-Man og spiser de små oste. Eller sagt på en anden måde, de små pigmentstykker renses ud gennem vores lymfesystem. Processen kan tage flere år, både for at nedbryde alt blækket og fordi du bliver nødt til at holde pause mellem behandlingerne.

At få fjernet en tatovering gør ”stjerne-ondt, det er langt værre end at få den lavet,” siger Spure Novaa og tager en slurk af sin energidrik (det er hendes dårlige vane), og så koster det gerne et par tusinde.

MICHAEL RUSBORG HAR været i gang hos Tascha Spure Novaa siden 2018. 

I slutningen af 90’erne var han udsendt som soldat i Jugoslavien. De var en gruppe på otte unge mennesker, der under et 24 timers orlov syntes, det var en vanvittig god idé at få lavet en lille tribal på højre biceps.

”Det var ikke særlig logisk. Men det er man ikke i den alder,” siger Michael Rusborg.

I 2004 besluttede Michael Rusborg at få lavet et cover-up med en endnu større tribal, der gik fra overarmen, bag på triceps og til skulderpartiet. Men da han kom hjem og så sin kones ansigtsudtryk, vidste han, at han ville fortryde.

Da han året efter forlod militæret til fordel for et job hos et sikkerhedsfirma, ændrede han sit syn på tatoveringer, samtidig med, at han følte, at tatoveringer ikke var velanset i tiden. Michael Rusborg følte sig tvunget til at gemme sig bag langærmede, kraftige trøjer og skjorter, ellers var tribal’en synlig.

”I nogle år blev jeg mere og mere ærgerlig over tatoveringen. Især når jeg var ude at rejse og på stranden med mine børn, for den signalerer noget, jeg ikke vil signalere. Tatoveringer kan være vanvittigt flotte, min passede bare ikke til, hvor jeg var eller er i mit liv.”

Sideløbende gjorde Michael Rusborg karriere i erhvervslivet, i dag sidder han som landechef i ejendoms- og investeringsvirksomheden CBRE, og som han steg i graderne tænkte han mere og mere over at få fjernet sin tribal. Indtil han lagde sig under laseren hos Tascha Spure Novaa i 2018.

”Mit første mål var at kunne have en hvid skjorte på uden T-shirt, og det lykkedes hurtigt. Men jeg har også besluttet mig for at være ekstra tålmodig for at slutresultatet bliver så godt som muligt. Jeg får en behandling hver tredje til fjerde måned, og mistede en del kadence under corona.”

Hvis han er konsistent, forestiller han sig, at den er helt væk om et år eller to.

SÅ LANG TID forventer Sofie Riise Nors ikke, at det kommer til at tage. Går alt efter planen, er zoom-tatoveringen væk indenfor et år, Vægtens blæk ligger dybere i huden og kan tage op til to. Sammenlagt kostede tatoveringerne 300 kroner, men ender med at koste omkring 8.000 kroner at komme af med.

Og så er der smerten. Hun beskriver det som at få stød under huden.

Ideen om at få dem fjernet har altid været i Sofie Riise Nors’ baghoved, især om sommeren når sokkerne ikke længere skjulte dem. Men det var først, da hun rundede 30, at hun besluttede sig for at gøre noget ved det.

Allerede første gang, laseren kørte over huden, føltes det empowering, det var følelsen af at rette op på – og tage ansvar for – en fejl.

”Det føltes som at slå op med en del af mig selv. Tatoveringerne hører til en tid, før frontallapperne voksede sammen. Det var den rastløse, impulsstyrede og adrenalin-søgende version af mig, der fik lavet dumme tatoveringer. Den mere afmålte, tålmodige, modne og selvbevidste version af mig tager beslutningerne fremover.”

Selvom klinikkerne i dag bruger laser, er det ikke en ufarlig behandling at slå op med en del af sig selv, fortæller Tascha Spure Novaa. Indstilles laseren til at skyde for voldsomt, kan det give sår og i sidste ende ar.

”Hvis du ikke behandler korrekt, risikerer du at ødelægge folks hud,” siger hun.

Markedet for tatoveringsfjernelse er med Tascha Spure Novaas ord det vilde vesten. Der er ingen regulering eller opsyn, fordi tatoveringsfjernelse ikke længere er under Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn.

”Så du kan bare gå ud og købe en maskine og åbne en klinik i din lejlighed,” siger Tascha Spure Novaa.

Hun bakkes op af Jørgen Serup, der er overlæge ved dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Siden 2008 har hospitalet haft en tatoveringsklinik, hvor de fjerner tatoveringer i særlige tilfælde.

”Laserfjernelse af tatoveringer er lidt af et morads. Apparaterne, laserne, skal opfylde EU-krav for medicinsk udstyr, men det føres der ikke kontrol af. Samtidig er der intet uddannelseskrav til dem, der laserfjerner tatoveringer,” siger han.

Det betyder i realiteten at en 12-årig kan købe en billig laser fra Kina og gå i gang. 

”Det giver ingen mening, at man frit kan fjerne tatoveringer med laser, når noget så fredeligt som fodterapi kræver autorisation,” siger overlægen.

De kraftigste lasere kan ifølge Jørgen Serup skyde hul gennem en arm, hvis du holder den på samme sted. Eller du kan blive blind, hvis en laserstråle rammer øjet.

Han mener, at der burde være mere regulering. 

I 2019 implementerede Folketinget et EU-direktiv om, at der skal føres tilsyn med laserne. Dengang gav Jørgen Serup sin mening til kende, uden han blev hørt. 

”Jeg sendte en kommentar ind, hvor jeg pointerede, at man ikke kun burde føre tilsyn med apparaterne, men også kræve udannelse af dem, der betjener dem. Jeg hørte aldrig tilbage og da loven kom, var det ikke med.”

Tascha Spure Novaa har en del kunder, der kommer ind fra andre klinikker med ar. Og så er der ikke noget at gøre. Selv har hun også et ar fra at få fjernet en tribal på ryggen.

”Det lignede et øje. Den blev desværre behandlet med for kraftig energi, så jeg fik et kæmpe sår og et stort ar. Det er blevet pænere med tiden, men vil aldrig forsvinde.”

FRA SIN KLINIK har Tascha Spure Novaa fra første parket set trends indenfor tatoveringer skifte. Engang fjernede hun mange hundepoter, så kom stjernerne, efterfulgt af tribals og så Amager-nummerpladen.

”Når man ser en trend i gadebilledet, går der et par år, så kommer de til mig.”

Playboy-kaniner har hun også fjernet rigtig, rigtig mange af. Ekskærestens navn er en konstant.

Med årene har målgruppen også skubbet sig. Det er tiltagende yngre mennesker, der ligger sig under laseren på Klinik Q. Tidligere var det folk i slut-tyverne og ældre.

”De unges tatoveringer er drevet af noget impulsivt og ikke så gennemtænkt. Hos de ældre handler det om at sige farvel til en periode i livet. Enten skal de til at have børn, eller også har karrieren taget en uventet drejning, hvor synlige tatoveringer ikke er passende."

De hårdeste tatoveringer at fjerne er de betydningsfulde. Når hun tænker på dem, får hun stadig kuldegysninger.

”Jeg har haft flere kunder, der har fået en tatovering for at mindes en, der stod dem nær – en person, der er gået bort tidligt eller pludseligt – men det har været for hårdt at se på tatoveringen hele tiden. De er endt med bare at blive mindet om tragedien,” siger hun.

MICHAEL RUSBORG ER umiddelbart færdig med at få tatoveringer. Til gengæld har hans langvarige proces med at få fjernet sin tribal gjort indtryk på sønnen, der i lang tid har talt om at få blæk i huden.

”Jeg har talt med ham om, at han virkelig skal tænke sig om, men den største effekt har været, at han har set mig få fjernet min.”

Anderledes ser det ud for Sofie Riise Nors. Hun går og drømmer om at få en ny, plotter inspiration ind på sit moodboard.

Hun vil gerne have et tramp stamp, en Amager-nummerplade, et røvgevir eller slet og ret bare en tatovering på lænden. Lige nu forestiller hun sig, den skal være hvid, så den ikke er så iøjefaldende.

”Visheden om, at den kan fjernes, gør det ikke lettere at få en ny. Jeg er romantiker og knytter mig til ting,” siger hun.

Kan du være nervøs for, at din æstetik udvikler sig igen, og du også fortryder den?

”Det kan jeg godt være. Men jeg tror, at hvis jeg researcher bedre og kan mærke projektet i maven, så har det en længere levetid. Når man bare tænker: ’Nu er jeg lidt crazy og tager op til min ven og bliver tatoveret,’ så er sandsynligheden for, at man fortryder, større.”