De sociale medier har i en vis udstrækning skabt en mere direkte forbindelse mellem kendte personer og den mere almindelige del af befolkningen.

Men det er ikke altid fanmails og andre venligt stemte udmeldinger, der møder kendisserne, når de begiver sig ud på eksempelvis Twitter. Der falder i høj grad også mere tarvelige og til tider mere eller mindre ondskabsfulde ord af, når meninger bliver tilkendegivet i internettets anonyme kulisse. Det vil selv Twitter-chefen, James Blunt, nok kunne skrive under på.

LÆS OGSÅ: Top 5: Kendis-kiksere de sociale medier

Det har den amerikanske tv-vært Jimmy Kimmel, som aldrig har været bleg for at udpensle diverse samfundstendenser, besluttet sig for at lave noget sjov ud af. Han inviterer med jævne mellemrum kendte mennesker ind i sit talkshow, hvor de får muligheden for at se folks holdninger i øjnene. Og hvilken bedre måde at gøre det på end at lade dem læse nogle af de mere negativt ladede tweets højt for os andre.

For nylig var det den amerikanske præsident Barack Obamas tur til at indtage den varme stol. For selvom han for mange har vist sig at være en populær herre, kan ikke engang han tilfredsstille alle. Hvilke beskeder han i sin præsidentperiode er blevet mødt med, kan du se i videoen herunder:

Det er som nævnt ikke kun Barack Obama, der har lagt vejen forbi Jimmy Kimmel til en gang højtlæsning. Andre udstående personer som Will Ferrell, Selena Gomez, Dr. Phil og Bryan Cranston har også været inde og give et indblik i hvilke beskeder, man kan forvente at modtage, hvis man som kendt vover sig ud i at oprette en Twitter-konto.



LÆS OGSÅ: Forskellen mellem livet på de sociale og virkeligheden

LÆS OGSÅ: Sådan scorer du job via de sociale medier

LÆS OGSÅ: Utroligt dyrebillede hitter viralt