Vi har tidligere bragt en guide til Berlins voksende madscene, hvor skæve koncepter, alternative typer og meget fornuftige priser karakteriserer byen såvel som madscenen. Hamborg, Tysklands næststørste by, er på mange måder den diametrale modsætning til Berlin. Her emmer alt af velstand, lov og orden og et vist aristokratisk svung med smukke bygninger, glimrende infrastruktur og et rigt butiksliv.

Byens hjerte er to de kunstige søer, Außen- og Binnenalster, som ligger i forlængelse af hinanden med sidstnævnte som den mest centrale. Rundt om søen finder man et væld af butikker og hoteller med det ikoniske Hotel Vier Jahreszeiten som et af byens vartegn.

I Danmark har vi for længst vænnet os til, at langt størstedelen af de restauranter, der er noget ved musikken, satser på lokale råvarer, har fokus på økologi og et klart nordisk udtryk med en stærk visuel identitet. Den har man ikke i Hamborg. Byens bedste restauranter har fokus rettet mod Frankrig, gerne suppleret af asiatiske indspark såsom yuzu, soja, ponzu og wasabi. Man kommer heller ikke udenom, at de tyske stjernekokke har en fælles fascination for gelédutter, sfærer og frosne perler, men det er der jo i sig selv ikke noget galt med.

Tendens til nye tendenser

Lad det være sagt med det samme: Hamborg er som sådan ikke en maddestination, selv om byen har ni etstjernede, tre tostjernede og én trestjernet michelinrestaurant. Der er ikke en decideret foodiekultur eller specielt stærk madidentitet, men det betyder ikke, at man ikke spiser godt i Hamborg, for det kan man sagtens.

Der er også nye ting under opsejling med restauranter, der gør op med den formelle service, de forudsigelige menuer med kammusling, foie gras og et stykke rødt oksekød og det manglende fokus på lokale råvarer. Et perfekt eksempel er den godt to år gamle restaurant 100/200 Kitchen i et ucharmerende industrikvarter, hvor der er rock ’n’ roll for alle pengene, barstemning og røg og damp fra det åbne køkken. Det tyske restaurantpublikum er endnu forholdsvis konservativt, men i takt med at flere og flere unge mennesker er begyndt at gå op i gastronomi, ændrer tingene sig langsomt.

Frokosten kan være svær

De færreste af byens bedste restauranter holder åbent til frokost. Det skyldes blandt andet en ny arbejdstidslov i Tyskland, som gør, at det ikke længere er tilladt at lade sine kokke arbejde igennem 12-14 timer om dagen, og derfor har de fleste af disse restauranter opgivet af holde åbent til frokost.

Ideen er sympatisk, men det betyder, at man skal kigge sig godt omkring for at ramme plet. Derfor har denne guide også forsøgt at udpege nogle af byens bedste bud på en god frokost, og flere af dem kan man tilmed besøge med skinnet på næsen i behold, efter at regningen er betalt.

100/200 – byens mest unikke gourmet

Man må være ærlig og sige, at der er et vist mønster at finde blandt gourmetrestauranterne i Hamborg: Flere af de samme råvarer går igen, og man bliver ikke decideret overrasket over aftenens forløb. Det er der som udgangspunkt ikke noget galt i, men det var ikke et spor, kok og indehaver af 100/200 Thomas Imbusch ville med udad.

I et lidet flatterende industrikvarter har han indrettet sin restaurant i en gammel industribygning på tredje sal. Man fornemmer med det samme, at dette er et sted, hvor der bliver kogt, braset, stegt og bagt. Det kan man dufte, og ellers kan man blot kaste et blik på det åbne køkken, hvis hjerte er et enormt støbejernskomfur fra Molteni. Der er frit udsyn til køkkenet, og der er pladser i baren såvel som ved de omkringstående borde. Fra det store vinduesparti har man udsigt til graffiti, forbikørende tog, Hafencity og en to timer lang solnedgang, når vejret tillader det.

Én ting er vigtigere end andet her, og det er nydelse, og den får man så rigeligt af, at Guide Michelin har belønnet restauranten med en stjerne, blot ét år efter at restauranten åbnede. Tingene skal først og fremmest smage godt, selv om der sagtens kan være en interessant historie bag retten. Det behøver man kun første bid for at forstå.

Et stykke hjemmebagt surdejsbrød er først lagt i blød i en fermenteret svampejuice for derefter at blive stegt sprødt i smør. På brødet ligger en æggeblommecreme og stegte østershatte, og tilsammen giver det en mundfuld af sandt velbehag. Det på én og samme tid svampede, sprøde og smørmættede brød nærmest driver af godhed, mens svampene bidrager med tekstur og umami.

Det er essentielt for Imbusch at arbejde med hele dyr, og alt bliver brugt. Samtidig vælger han ikke de åbenlyse luksusråvarer. I stedet for finder man for eksempelvis stør og gedde på menuen. Sidstnævnte er i dette tilfælde blevet til en luftig fars – det, franskmændene ville kalde en quenelle, og den er toppet med oscietra caviar. Herlighederne svømmer rundt i en begejstrende sauce på vin jaune, masser af smør og god fiskefond og smager uendeligt dybt.  

Den afsluttende dessert, en flettet, smørfed butterdejsbolle med creme chantilly og en chokolademacaron med et tæt, tykt lag chokoladeganache i midten understreger, at 100/200 gerne vil give en afslappet gourmetoplevelse. Bollen er sprød udvendig og blød og sej indvendig, og sammen med den luftige flødeskum smager det himmelsk.

Ved vores besøg bød menuen på 13 serveringer. Tirsdag og onsdag koster den yderst rimelige 95 euro, mens den torsdag til lørdag koster 119 euro. 100/200 er det perfekte gourmetafbræk fra det mere klassiske franske univers, som hersker i Hamborg, og med al den velsmag, Imbusch og co. får ud af deres sublime råvarer, gør restauranten til et must at besøge.

Brandshofer Deich 68

20539 Hamborg

100200.kitchen

Haerlin – gourmetfavoritten

Det bliver ikke meget mere Hamborg end det ikoniske Hotel Vier Jahreszeiten ved Binnenalster, hvor portiererne står klar med hat og lang, rød frakke til at tage imod de velstående gæster. Inden for finder man hotellets kulinariske flagskib, Haerlin, der har manifesteret sig som et af byens fyrtårne med to stjerner i michelinguiden.

Googler man restauranten på nettet, kan man blive en smule skræmt af de oldschool pastelfarver, der pryder lokalet, men i levende live er der tale om et meget smagfuldt og elegant lokale med stor komfort og en flot udsigt til Binnenalster. Haerlin spiller på de klassiske dyder med dobbeltdug på bordene og bløde stole, omfangsrig ostevogn, og hvad der ellers hører sig til på en klassisk gourmetrestaurant.

Efter en række strålende snacks viser køkkenchef Christoph Rüffer virkelig sin klasse med et stykke rå bug af tun fra Tenerife, der har fået få sekunder på en varm pande. Tunbug er havets svar på wagyu, og her er kvaliteten virkelig i top. Den smeltende tekstur og den rene smag bakkes nydeligt op af yuzu-gelé, peberrodscreme og avocado, og den lille tue af tuntatar med caviar bidrager yderligere til velbehaget.

Den står også på pighvar af fremragende kvalitet i en beurre blanc med chorizo-olie, syltede løg og nye ærter efterfulgt af årets første hvide asparges, der er pocheret i smør og efterfølgende grillet. Aspargesene bliver serveret med sojaglaseret ål, aromatisk yuzu-confit og dildhollandaise.

Det fortsætter med variationer over pattegris, inden hovedretten med oksehøjreb godt og grundigt indsmurt i honning- og chilimarinade kommer på bordet. Den akkompagneres af en pikant chutney på græskar, jalapeño og grøn peberfrugt og en intens sauce på jus fra kødet, miso, honning, chili og sherryeddike; en kødret med masser af spænding og liv.

Det er ingenlunde på grund af sult, at jeg hidkalder ostevognen. Det skyldes derimod frygten for at gå glip af et udvalg af den franske mester-affineur Bernard Antonys yndlingsoste. Vognen byder på alt, hvad hjertet begærer inden for fransk ostekunst, og var jeg ikke mæt i forvejen, er jeg det nu. Desserterne holder dog så højt niveau, at der findes ekstra appetit frem, og specielt mangosorbeten med olivenoliecreme, karamelliseret spelt og avocadocreme vækker begejstring med sit friske, tropiske udtryk.

Med det omfattende udvalg af veltillavede petitfours på bordet er det tid til at opsummere: Maden er baseret på de bedste råvarer fra nær og fjern, betjeningen er professionel, passioneret og behagelig, og vinene er flot afstemt til maden (og flaskekortet er dybt og fristende). Michelin har sin darling i form af The Table, men i vores øjne er Haerlin Hamborgs mest funklende gastronomiske stjerne.

Neuer Jungfernstieg 9-14

20354 Hamborg

restaurant-haerlin.de

Matsumi – autentisk japansk

Der er en forholdsvis stor gruppe mennesker med japansk ophav i Hamborg, og flere af disse driver japanske restauranter i byen. En af disse er Matsumi, der ligger i en sidegade til Binnenalster i en undseelig bygning. Man skal igennem en lille port og op ad en snoet trappe, før man kommer til første sal, hvor restauranten ligger. Går man til venstre, finder man spisesalen, mens man til højre finder en spisebar med udsigt til det ’rå’ køkken, hvor al sushi og andre former for rå fisk tilberedes. Restauranten er ikke mindst til frokost et besøg værd. Her finder man en lang række serveringer fra ramen-suppe til japansk schnitzel for 10-15 euro.

Om end ål ikke er det mest bæredygtige at spise, er den på menuen i en grillet udgave serveret på en bund af ris, også kendt som unadon. Der er også et bredt udvalg af sashimi og sushi, og fiskekvaliteten er glimrende uden at være i verdensklasse – til gengæld er priserne overkommelige hele vejen rundt.

Matsumi er afgjort autentisk japansk, og klientellet er en god blanding af japanere og folk af tysk afstamning. Personalet er japansk og taler ligeledes på modersmålet til hinanden. Betjeningen er venlig, maden kommer hurtigt og er velsmagende, og priserne er afgjort til at have med at gøre. I Matsumi har Hamborg et stykke af Japan inden for gåafstand af Binnenalsters gode shoppingmuligheder, og frokosten kan klares på under en time, hvis man har travlt. Til aften er der en udvidet menu. Er man interesseret i det autentiske japanske køkken, bør man slå vejen forbi Matsumi under sit besøg i Hamborg.

Colonnaden 96

20354 Hamborg

matsumi.de

The Fontenay – alletiders Afternoon Tea

Hotellet The Fontenay, der ligger ud til Außenalster, den anden af de to søer inden for Hamborgs centrum, er det mest ambitiøse og luksuriøse hotelprojekt i Hamborg – og velsagtens i hele Tyskland – de seneste mange år. Det femstjernede luksushotel er kendetegnet ved sine runde kurver, som går igen fra inderst til yderst ud fra tanken om, at man har ønsket et harmonisk hotel uden skarpe kanter og hjørner, og alting emmer af luksus fra inderst til yderst.

Det er ikke billigt at bo på The Fontenay, men man kan få en bid af oplevelsen, hvis man sætter sig til rette i hotellets flotte atrium med et stort vinduesparti rettet mod Außenalster. Der er et tonstungt, tykt gulvtæppe, som sikrer en formidabel akustik på trods af, at der er åbent helt op til loftet på det trods alt høje hotel.

Her bør man bestille chefkonditor Marco D’Andreas Afternoon Tea, som er en tour de force i søde sager og andet bagværk. D’Andrea har en fortid på blandt andet den trestjernede Vendome nær Køln samt flere priser og udmærkelser bag sig. Han står ligeledes i spidsen for den søde afdeling på hotellets kulinariske flagskib, den etstjernede Lakeside Restaurant.

For 59 euro (ca. 445 kr.) får man det store udtræk med kaffe/te/varm chokolade samt fire salte serveringer, friskbagte scones med diverse marmelader samt fire konditorkager, og for 15 euro (ca. 115 kr.) kan man tilkøbe et glas Ruinart Rosé.

Det hele bliver serveret på en etagere i tre etager, og alt er af formidabel kvalitet lige fra de saftige og samtidig porøse scones med en tæt, fuldfed clotted cream og velbalancerede marmelader til de salte serveringer, der blandt andet tæller tre sandwicher med schwarzbrot-udgaven med druer, figensennep og en smuk vifte på toppen af osten tete de moine som den mest spektakulære.

De små konditorkager er små kunstværker som i udseende, tekstur og smag ikke lader noget tilbage at ønske. Tag bare den lille, kugleformede kage med navnet Eclipse, som består af en hvid chokoladeskal med frysetørret hindbær, en mandelkage i midten, yoghurtmousse og rabarberkompot pyntet med alt fra mandler til spiselige blomster; en meget avanceret kage – eller nærmere dessert, om man vil – som viser, at D’Andrea ikke er nybegynder i det søde køkken.

Den sprøde chokoladetærte med hindbærgelé, pisket ganache af piemontesiske hasselnødder og karamelliserede ditto er ren, mørk nydelse af den fineste karat.

Det kan synes voldsomt at spendere 445 kr. på sin eftermiddagste, men tager man alt fra omgivelserne til betjeningen og de spiselige elementers beskaffenhed med i ligningen, nærmer det sig nærmest et slagtilbud, der uden problemer giver anledning til et par timers frirum med flot udsigt til vandet.

Fontenay 10

20354 Hamburg

thefontenay.com

Hæbel Weinbar La Cave – naturvinsbar med ost og charcuteri

La Cave ligger i nabolokalerne til Restaurant Hæbel, som er en nordiskinspireret restaurant med afslappet atmosfære og gourmetambitioner på tallerkenen. Hæbel holder til i St. Pauli, der med sit hipsterimage er Hamborgs svar på Vesterbro, og derfor har det også været det oplagte sted at introducere de lokale til naturvin, som er det, Hæbel og La Cave satser på.

Vinbaren fungerer ligeledes som en butik, og der er masser af spændende vine af både tysk og udenlandsk afstamning at vælge imellem, blandt andet fra ikonproducenter såsom Philippe Bornard i Jura og Gut Oggau i Burgenland.

Der er masser af energi i det forholdsvis lille lokale, der som regel er tæt pakket med et primært yngre publikum, som har fået øjnene op for naturvin.

Ønsker man noget spise, tilbyder La Cave et stort og et lille bræt med brød og diverse former for ost og charcuteri samt et udvalg af snacks. Således er La Cave et glimrende sted at indlede eller afslutte en munter aften i Hamborg, ikke mindst hvis man er til naturvin, som endnu ikke for alvor har vundet indpas på byens bedste restauranter, om end flere er begyndt at sætte dem på kortet.

Paul-Roosen-Straße 31

22767 Hamburg

haebel.hamburg

Nikkei Nine – stemningsfuld japansk-peruansk

Som nævnt tidligere på disse sider er frokost en akilleshæl for Hamborg, men i form af Nikkei Nine har byen et godt bud på en restaurant med høj komfort, hvor man spiser for overkommelige priser til frokost. Ganske overraskende er det, at Nikkei Nine ligger på kælderniveau som en del af Hotel Vier Jahreszeiten, som ellers ikke er specielt asiatisk i sit tilsnit. Nikkei-køkkenet, som går sin sejrgang verden over disse år, er et fusionskøkken dannet af de mange japanske gæstearbejdere, som i forrige århundrede rejste til Peru for at finde arbejde.

Gennem generationer er japansk og peruviansk blod blevet fusioneret, og det har udviklet dette ekstremt velsmagende køkken, der trækker på det japanske køkkens finesse og det peruvianske køkkens friskhed og power med lime, chili og koriander.

Nikkei Nine er indrettet efter tempellignende forskrifter med statuer af kattedyr og rindende vand i entreen, mens restauranten er sammensat af en særdeles flot spisebar i gyldne nuancer samt flere intime kroge, hvor man mærker stemningen og samtidig er fint afskærmet af de andre borde. Fra loftet hænger utallige japanske lamper, og i det hele taget er indretningen lækker og luksuriøs. Der bliver brugt gode råvarer. Wasabien er ægte og friskrevet, og blandt andet tataren laves på wagyu-kød fra Japan.

Vil man i første omgang bare indenfor og mærke stemningen uden at punge ud med alt for store beløb (hvilket man sagtens kan få lov til), er Nikkei Nines forretningsfrokost et rigtig godt bud. Her kan man vælge mellem en to- og trerettersmenu inkl. en halv liter mineralvand til henholdsvis 17 og 19 euro (ca. 128 kr. og 143 kr.).

På torettersmenuen var den indledende bladsalat med ingefærmarinade ikke ligefrem imponerende og mindede mest af alt om en lille sidesalat på en landevejskro. Der var mere dybde i den generøse skål ramen med godt tilsmagte kødboller på oksekød, som valget faldt på til hovedret. Bevares, den kunne ikke hamle op med Slurp Ramen Joints version i København, men mindre kan også gøre det.

Fra a la carte blev cevichen testet. Den var i dagens anledning baseret på rød snapper og havde et fint afmålt chilispark og en forfriskende syrlighed fra yuzu.

Nikkei Nine byder ikke nødvendigvis på det allerskarpeste nikkei-køkken, man kan komme i nærheden af, men langt det meste er helt i orden.

Det er i øvrigt et spektakulært sted at nyde en cocktail eller to, før under eller efter maden. Vil man bare ind og opleve stedet og have den billige frokost, serveres denne hurtigt og effektivt, så har man travlt, kan det klares på under en time.

Neuer Jungfernstieg 9

20354 Hamburg

nikkei-nine.de

Wolfs Junge – rustik locavore bistro

Det regionale køkken er på vej til Hamborg, men det tager tid, og det er ikke økologi og lokale råvarer, der er øverst på dagsordenen hos de fleste af de førende restauranter eller disses gæster i øvrigt. Wolfs Junge er en undtagelse i denne sammenhæng. Den forholdsvis nyåbnede bistro ligger på den nordøstlige side af Außenalster i et af byens pæne villakvarterer. Det er en pudsig placering, og der er næppe mange walk-ins i løbet af dagen. Det skal også fremgå klart af disse linjer, at man ikke skal sætte himmel og hav i bevægelse for at nå Wolfs Junge under sit besøg i Hamborg, men er man ude at spadsere og er nysgerrig, efter at se en anden del af Hamborg, er Wolfs Junge et besøg værd.

Lokale råvarer og økologi er hjørnestenen i den lille restaurant, der serverer rustikke bistroretter i generøse mængder til overkommelige priser. Restauranten har egen biodynamisk køkkenhave med egne bistader, og man er på fornavn med kornavleren, som leverer melet til surdejsbrødet.

Dagens fangst under vores besøg er torsk i store flotte flager med en rustik kartoffelkompot og saltsyltet citron, og til 15 euro (ca. 115 kr.) er det en flot portion mad. Til frokost kan man ligeledes vælge en to- eller trerettersmenu til henholdsvis 19 og 24 euro (ca. 145 og 180 kr.).

Er man på jagt efter en bid af det lokale køkken, som er under opblomstring i Hamborg, er Wolfs Junge bestemt værd at prøve. Både indretning, betjening og mad er helt nede på jorden, og prismæssigt kan alle være med.

Zimmerstraße 30

22085 Hamburg

wolfs-junge.de

Playground Coffee St. Pauli – nynordisk kaffe på tysk

Den tredje kaffebølge er også nået til Hamborg, og en af de førende kaffebarer inden for bevægelsen er Playground Coffee i bydelen St. Pauli, som i løbet af de seneste år er gået fra at være et udsat område til at blive trendy, som vi kender det fra Vesterbro i København.

Højttalerne sender afslappende jazz- og loungemusik ud i det minimalistiskindrettede lille lokale. Kaffen rister Playground Coffee selv, og den er lys og fin i udtrykket med plads til, at bønnernes frugtighed og syre kommer til udtryk. Der serveres espressobaserede kaffetyper såvel som pour over-filterkaffe. Deres cortado er svært vanedannende. Kaffen har en delikat note af grøn peberfrugt, urter og ristet brød, og den anvendte fuldfede mælk giver en yderst delikat, cremet tekstur.

Detlev-Bremer-Strasse 21

20359 Hamburg

playground-coffee.com

The Table by Kevin Fehling – et besøg værd

I 2015 fik Hamborg sin første trestjernede michelinrestaurant. Æren tilfaldt den unge Kevin Fehling, som samme år havde forladt Hotel Atlantic Grand Hotel og dets ligeså trestjernede restaurant, La Belle Epoque, i den nordtyske by Travemünde. Fehling var blot 35 år, da han fik sin tredje stjerne, og i første hug fik han alle tre ’tilbage’ på sit nye sted, hvor han står på egne ben som selvstændig.

Sammenlignet med de meget klassisk indrettede tyske gourmetrestauranter med tykke gulvtæpper, duge og fornemt klædte tjenere skiller the Table sig markant ud. Restaurantens omdrejningspunkt er den snoede bar med plads til 20 gæster, og der er altid fuldt booket flere måneder ud i fremtiden. Samtlige gæster sidder med front mod det åbne køkken, hvor man kan se kokkene forberede aftenens mange serveringer. Og det er med tryk på forberede, for under service er det begrænset, hvor meget der bliver stegt, kogt og braset. Den del synes at være klaret, inden gæsternes ankomst, og personligt ærgrer det undertegnede, at man som gæst ikke får pirret lugte- og synssansen mere, når nu man sidder med frit udsyn til køkkenet.

Et verdenskøkken

The Table er – i hvert fald sammenlignet med nordiske standarder – forholdsvis overkommelig rent prismæssigt for en trestjernet restaurant. For 320 euro (ca. 2.400 kr.) får man menuen med tilhørende vinmenu og champagne.

Kevin Fehlings filosofi er ikke at lade sig begrænse af noget som helst, og han bruger hele verden som inspiration for sin madlavning. Således bliver vi allerede i løbet af de indledende snacks ført til Italien med en luftig carbonara med parmesanskum og risoni-pasta, til Hamburg med labskaus og til Ungarn med en delikat brændt bolle med fyld af gullasch. Og det fortsætter i første ret, der sender os af sted mod Grækenland med carabinero (en mørkerød rejeart, som er populær i især Spanien), stykker af blækspruttearm, sardingelé, dutter af tzatzikicreme, en sfære af oliven og en græsk salat i form af frosne perler af henholdsvis tomat, basilikum og sorte oliven; med andre ord en ret med et hav af komponenter, og det er ikke så sært, at retten i munden ikke for alvor udtrykte sammenhængskraft. Til gengæld illustrerede den perfekt Fehlings begejstring for dutter, perler og sfærer.

En blandet oplevelse

Langt bedre går det i anden servering, hvor en tatar af det fedtrige bugstykke fra blåfinnet tun fanget ved Tenerife serveret med brunet smør, wasabiperler, lakserogn og en creme på søpindsvin giver en sensationel smags- og teksturoplevelse med tunens nærmest smeltende tekstur og den pikante kontrast fra wasabien; en mesterlig ret af den kaliber, man forventer på en trestjernet restaurant.

Det dampede stykke torsk serveret med en lidt for drøj puré på sorte bønner og gurkemeje-beurre blanc smager godt, men er ligeledes en anelse uforløst, mens retten med dampede dim sum med glaseret japansk ål, puré på aubergine og svampe-dashi smager dybt, intenst og fremragende.

Den sidste salte servering med fransk and mangler lidt dybde og maillard-effekt. Det udskårne stykke and synes at være tilberedt i sous vide, og retten bliver ikke for alvor forløst. Tværtimod forvirrer den svampede birkeskage, og den udmærkede appelsinhollandaise og estragonjus kan ikke redde den i land.

Til gengæld smager desserten med bananmousse, hasselnød, sort trøffelis, rosmarin og bergamotte fremragende med sit miks af jordbundssmage og friske urte- og citrusnoter.

Vinmæssigt er man i gode hænder. Vinene, der bliver serveret, er ikke nødvendigvis synderligt kendte, og The Tables chefsommelier har en forkærlighed for sit hjemlands såvel som sydafrikanske vine, hvilket afspejles tydeligt på vinmenuen.

Et besøg på The Table er afgjort et besøg værd, og selv om alt ikke nødvendigvis spiller 100 % rent smagsmæssigt, er der tale om et ekstremt veleksekveret, visuelt flot køkken med masser af velsmag og interessante vine undervejs.

Tre michelinstjerner synes lige i overkanten – to ville være mere retvisende, og to stjerner er som bekendt heller ikke så ringe endda.

Shanghaiallee 15

20457 Hamborg

thetable-hamburg.de

Hobenköök Restaurant & Markthalle – byens nye madmarked

I den lidt mere stille ende af Hafencity nær Hamborgs havnefront finder man det forholdsvis nyåbnede Hobenköök Markthalle, som er et madmarked og spisested med masser af leben og råvarer af høj kvalitet.

Der er højt til loftet i den industrieltudseende bygning, der som noget unikt for Hamborg satser på et regionalt køkken med masser af grønt og fisk på tavlemenuen, der skifter i takt med sæsonen. Det syder og koger fra det travle åbne køkken, og denne onsdag ved middagstid er stedet særdeles velbesøgt med masser af spisende gæster.

Man kan gå om bord i det indbydende spisekort med rustikke sæsonbetonede retter, eller man kan blande sin egen salat to stay eller to go.

Bag spiseområdet og det åbne køkken finder man en yderst velassorteret dagligvarehandel med et stort udvalg af økologisk frugt og grønt, friske svampe, friskbagt brød, konserves og færdigretter af høj kvalitet, syltevarer, økologisk vin og naturvin samt chokolade fra små producenter med hjertet på rette sted.

Hobenköök er meget atypisk for Hamborg med sit travle, energiske miljø, der ikke skriger luksus og komfort på samme måde, som andre steder gør det, men det har charme og kant, og er man på jagt efter gode dagligvarer under sit ophold i Hamborg, bør man afgjort slå vejen forbi. Det kan man også roligt gøre til morgenmad, frokost eller aften efter en spadseretur gennem Hafencity.

Det lokale køkken er langsomt ved at snige sig ind på den lokale befolkning, og at dømme ud fra besøgstallene ser det ud til, at folk har taget det til sig.

Stockmeyerstraße 43

20457 Hamburg

hobenkoeoek.de