Om lidt starter Danmarks mest toneangivende designfestival: Vi har håndplukket 5 arrangementer, du ikke må gå glip af
København er igen epicenter for design, når udstillere fra ind- og udland åbner dørene under festivalen 3daysofdesign. Programmet bugner af udstillinger, lanceringer og pop-ups, så vi har udvalgt fem højdepunkter, du ikke må misse, hvis du vil forstå, hvor designbranchen er på vej hen.
Over tre dage i juni forvandler København sig. Byen indtages af designere, arkitekter, brands og nysgerrige æstetikere fra hele verden.
Showrooms åbner dørene, vin bliver skænket til frokosttid, og måske der endda diskuteres design undervejs.
3daysofdesign, der løber fra den 18. til den 20. juni, er Danmarks største og mest internationale designfestival, og siden den spæde start i 2013 har programmet udviklet sig til at være mildest talt overvældende.
Sidste år var der over 350 udstillere.
Derfor har vi udvalgt fem steder, der kan give dig et indblik i fremtiden for dansk og international design.
Så slyng din totebag over skulderen og tag med på tur.
250 år i bølgen blå
I år kan Royal Copenhagen og deres ikoniske tre bølger, der pryder hvert eneste stykke porcelæn fra fabrikken, fejre 250 års jubilæum.
Annonse
Under 3daysofdesign inviterer de til en udstilling, der hylder arven og arbejdet bag blandt andet Flora Danica og det musselmalede stel.
Desuden laver de en pop-café i samarbejde med Uno, der ligger på Værnedamsvej, hvor de lancerer en ny interiørserie.
Hånden på kogepladen så har Fredericia Furniture nok Københavns ultimative tagterrasse. Og under 3daysofdesign har du muligheden for at svinge forbi og se udstillingen ’Intersections’.
Udstillingen kigger både bagud på møbelfabrikkens fortid og skuer ind i fremtiden og nye måder at leve og skabe på.
Fredericia Furniture har designlegender som Børge Mogensen og Wegner i stalden, og så er den noget så sjældent som familiedrevet.
Rasmus Graversen er tredje generation i spidsen for butikken, men det tog ham lang tid at forenelig sig med, at han skulle overtage ansvaret. Det kan du læse mere om her.
For at få en plads i solen på tagterrassen, skal du melde dig til på følgende side.
House party og skolancering
Annonse
Museet Copenhagen Contemporary har fået Spacon & X til at designe en midlertidig stue, når de inviterer til lanceringen af en ny sko fra New Balance.
Invitationen udpensler sluttidspunktet som værende late, og det er jo altid et godt tegn. Undervejs byder Louise Chen og DJ Kaddi Sawaneh op til dans. Hele projektet er udtænkt af Soulland-stifter Silas Adler og Tom Botwid for New Balance.
Hvor: Refshalevej 173A, 1432 Copenhagen
Hvornår: 18. juni fra klokken 20.00 til sent.
Kvadratisk michelinkok
Kvadrat og Vitra har inviteret kokken Mikkel Karstad, der har en fortid på flere michelinrestauranter, i køkkenet på deres pop-up café i Nordhavn.
Der er ikke kun noget for maven, for Kvadrat og Vitra har også varslet, at de kommer til at lancere nye produkter.
Designskolen Kolding holder åbent hus og fremviser elevernes værker. Skolen er med til at udklække nogle af landets mest toneangivende designere, og udstillingen er ofte et godt pejlemærke om, hvor design er på vej hen.
Annonse
Udover en daglig guidet tur i udstillingen, afholder skolen også talks med deres undervisere.
Jeg er opdraget sådan, at hvad der er sparet, er tjent. Husk at gå efter de gule mærkater i supermarkedet. Økonomi er by far det, vi skændes mest om derhjemme. Og det burde man jo sige, var fuldstændig åndssvagt.