For seks år siden var Emil deprimeret. Nu løber han et halvmaraton hver eneste morgen

JEG LØB I 24 timer ved havet i Sæby sidste år. Det handler om at presse mig selv ud over grænsen. Jeg løber og løber. Og håber, at jeg kan holde mig selv kørende. 

RUTEN I SÆBY hedder ’Paradisjorden’. Det er en smuk rute, men det var ret varmt på løbsdagen. Når man løber i 24 timer i streg, løber man også om natten, og det var rart, at det blev lidt køligere. Efter at have løbet hele natten, løb jeg direkte ind i en solopgang. Det var en øjenåbner. Der følte jeg nærmest, at jeg var genopstået. 

I 2019 VAR jeg til undersøgelse hos min læge. Jeg fik en mail fra hende, hvor hun konstaterede, at jeg var deprimeret. Jeg havde gået rundt og været lidt trist over det hele. Det var ikke noget nyt, for hvert år, når vinteren indfandt sig, blev jeg vinterdeprimeret. Og det havde jeg ikke rigtig lyst til at skulle igennem en gang til. 

LÆGEN OPFORDREDE MIG til at begynde at gå hos en psykolog, men der var et halvt års ventetid. Det kunne jeg ikke vente på, så kort efter begyndte jeg at løbe. Man kan måske sige, at jeg begyndte at løbe fra det hele, men det virkede for mig. Jeg løb mig ud af tristheden. Livet går jo op og ned, så jeg knoklede og løb mig igennem det.