På få år er Kind mod Kind gået fra at sætte gang i
undergrundsfesterne i Københavns brokvarterer til at spille på flere af landets
største festivaler.
Gruppen består af forsanger Julius Amdisen, trommeslager
Andreas Grønne, bassist Gustav Lahrmann, guitarist Mikkel Marcus Strandberg og
Mads Skogstad Rasmussen på keys.
Vi tog en snak med dem inden deres koncert på
Heartland.
Sidst I spillede på
Heartland, var det på den lille Diorama-scene. Nu er I rykket videre til
Highland. Hvordan føles det?
Mads: ”Heartland har et meget etableret
publikum, der ved, hvad de kan lide. Så når man får en større scene, er det
bare en rigtig stor oplevelse og anerkendelse.”
Gustav: ”Vi vil gerne lave shows
med store lysopsætninger. Det er det, der gør vores koncerter rigtig fede, synes
vi. Så det er virkelig nice at få lov til at stå på en scene, der er
stor nok til det.”
Mikkel: ”Og så er det vores første
festivalkoncert i år. Den kickstarter sæsonen. Og det er vildt fedt, at
det er på Heartland, en sen tid og den allersidste dag. Det bliver rigtig
sjovt.”
Har I nogen opvarmningsritualer, I altid laver før en
koncert?
Julius: ”Grundlæggende handler
det om, at vi skal komme ud af kroppen. Skifte ham. Gå fra at være normale
mennesker til at være skøre.”
Hvordan gør I det?
Mads: ”Vi plejer at stå i en
cirkel, puste os op og lege, at vi er fem store vandmeloner, der bliver større
og større. Til sidst samles vi i et kampråb, hvor vi tæller til 10 og råber: ’Yeah!’
Bagefter plejer Julius at citere
et kendt YouTube-klip med en midaldrende mand, der siger: ’Jeg vil ikke have det
almindeligt. Jeg vil gerne have det maks. Jeg vil makse ud. Jeg vil have det
vildt’.”
Gustav: ”Dét citerer Julius, og så
gentager vi andre. Stille og roligt, nærmest en hvisken til at starte med. Og
til sidst råber vi det og ryster hinandens kroppe. Derefter er man godt klar
til at gå ud på scenen.”
Mikkel: ”Kæft, det lyder dumt,
når man siger det højt. Men det virker. Og når vi har lavet de to ritualer, har
vi også tradition for lige at se hinanden i øjnene og give en ordentlig krammer.”
Hvad er den bedste
koncertoplevelse, I nogensinde har haft?
Mads: ”Der er et par stykker. Som
regel har det været de koncerter, hvor vi har taget et trin op. Fx i Parken, da
vi varmede op for The Minds of 99 og vores anden Roskilde koncert, hvor vi var
en del af hovedprogrammet.”
Hvad er den største bommert, I har lavet på scenen?
Mads: ”Da vi skulle varme op for
Medina i Royal Arena, havde jeg ingen forbindelse til mit
instrument. Store dele af showet kom der ingen lyd ud, så jeg stod bare og mimede
på min keyguitar. Det joker vi stadig med.”
Julius: ”Artister tænker typisk
selv, at det går fuldstændig galt, og så har publikum det faktisk meget federe,
end man tror. Der har fandeme været nogle tekniske koks nogle gange, som folk
ikke har opfattet.”
Gustav: ”Vi har hørt versionerne
af sangene tusind gange før. Så den mindste ændring lægger vi mærke til. Men det
har publikum ikke. Så vi skal ikke gå og være kritiske over hver eneste lille
ting.”
Hvad har I skrevet på jeres ’rider’?
Julius: ”I lang tid har der stået
fodbad. Men vi har faktisk lige taget den af. Ingen festivaler gad at lave det
til os. Så vi har aldrig prøvet det. Vi tænkte bare, at det kunne være lidt
lækkert med et fodbad. Mikkel har til gengæld lige tilføjet en yogamåtte og en
Monster-energidrik til ’rideren’. To ting, man umiddelbart ikke hører i flæng
af hinanden.”
Mikkel: ”Det er noget af det,
der gør mig helt speciel. Ikke på samme tid. Det skal lige forstås. Monster
energidrikken er til, når jeg spiller. Yogamåtten er til før, så jeg lige kan
komme ned i kroppen.”
Har I oplevet, at jo mere
succes I har fået, jo flere ting kan I putte på ’rideren’?
Julius: ”Det er altid lidt en
balancegang. I sidste ende er det festivalerne, der beslutter, hvad de gider gøre
for os.”
Mads: ”Mange virksomheder til
private arrangementer plejer at sørge for næsten alt på ’rideren’. De er meget
ambitiøse omkring det. I takt med at vi er blevet større, oplever vi også, at
vi kan kræve lidt mere. Det er meget lækkert. Jeg tror ikke, at vi nogensinde
har skrevet noget på, der er fuldstændig crazy. Vi er sådan nogle søde, ydmyge
drenge. Men måske vi skulle komme noget Dubai-chokolade på faktisk.”
Hvad er det første, I gør
efter en koncert?
Julius: ”Vi tager en klinge og
en bajer.”
De andre tre: ”Vi krammer lige
hinanden først.”
Julius: ”Ja. Krammer, bajer og
en klinge.”
Vil I lige forklare, hvad en ’klinge’
er?
Julius: ”Ja, en klinge, det er
snus. Også kendt som en musseble.”
Hvilken anden artist eller
gruppe vil I helst optræde med?
Mads: ”Det kunne være sindssygt
at optræde med When Saints Go Machine. Det er nogle danske legender. Det ville
være ret voldsomt at se dem træde ind på scenen. Eller, ja, joine os til en
koncert. Det var nok også det første danske band, vi blev optaget af sammen. Måske
er det heller ikke helt urealistisk.”
Har I hørt, om de vil lave
noget sammen med jer?
Mads: ”Det kan vi desværre ikke udtale os om på nuværende
tidspunkt. Og slet ikke til et offentligt medie.”
Hvem er den vildeste artist,
I har spillet med?
Julius: ”Det må være ’Medi’, da
hun joinede vores første koncert på Roskilde Festival i opvarmningsdagene. Vi
fik en optagelse af koncerten, og i den lå der en lydfil, hvor publikum var
blevet optaget.
På filen kunne man se det øjeblik, Medina kom ind på scenen. Dér
eksploderede lydfilen. Hvis man ved, hvordan sådan en lydfil ser ud, så er den
dynamisk i begge sider. Og da Medina kom ind, blev den bare fuldstændig pølset.
Der var også ret vildt at opvarme for The Minds of 99 i Parken. Men jeg ved ikke,
om man kan sige, at vi spillede med dem. Vi spillede bare før dem. Og vi spiste
aftensmad sammen med dem.”
Kind mod Kind spiller lørdag kl. 23.55 på Highland.
