”Norden kunne blive den 10. største økonomi i verdenen”

Hvis vi slog os sammen med Norge, Sverige, Finland og Island i en Nordisk Forbundsstat, ville vi være den 10. største økonomi i verden!

Påstanden kommer fra Gunnar Wetterberg, en svensk historiker og samfundsdebattør, der har skrevet bogen "Förbundsstaten Norden". Med bogen argumenterer han for, at vi for første gang i over 600 år faktisk står med en reel mulighed for at slå os sammen til én stat og blive en vægtig spiller i Europa og globalt.

Det har de mest magtfulde europæiske nationer allerede gjort for længst. England og Frankrig gjorde det i den tidlige middelalder, Spanien gjorde det i 14-1500-tallet, mens Tyskland og Italien gjorde det i 1800-tallet.

LÆS OGSÅ: 9 svenske ting vi holder af

Men hvor realistisk er Wetterbergs Nordiske Forbundsstat egentlig? Er det en god idé – for Danmark og Norden – og ville vi virkelig være den 10. største økonomi i verdenen?

"Ja, det ville vi blive. Det er jo bare at lægge tallene sammen," lyder det fra Uffe Østergaards, professor fra CBS med EU-politik samt politisk kultur i Danmark og de Nordiske lande som fokusområder.

"Der er jo tale om fem meget succesfulde samfund og økonomier, men man kan så stille spørgsmålet; har disse fem lande været så succesfulde i kraft af deres små størrelser? Og i så fald, vil man risikere at sætte det over styr ved at slå de nordiske lande sammen i én stor forbundsstat?"

Spændende – men som vision og tankeeksperiment

Claus Kragh, Europaredaktør på ugebladet Mandag Morgen, er grundlæggende tilhænger af idéen, men ser i højere grad Wetterbergs forbundsstat som en art tankeeksperiment frem for en egentlig ide.

"Nej, jeg tror overhovedet ikke, at det er realistisk. Men det er da et sjovt tankeeksperiment, fordi den nordiske region jo har en masse forskellige forcer, hvor vi sammen kunne styrke hinanden".

For Gunnar Wetterberg er det dog mere end blot et tankeeksperiment. For første gang i over 600 år har klodens mest magtfulde nationer ikke en interesse i at holde Norden opsplittede, mens der, mener Wetterberg, eksisterer en ny form for samhørighed på tværs af de nordiske lande – både kulturelt, sprogmæssigt og historisk. En samhørighed der, ifølge den svenske historiker, ville kunne gøre en Nordisk Forbundsstat til en realitet inden for en periode på 15-30 år.

Der er Kragh dog langt mindre optimistiske.

"Visionen er spændende, men man ville kunne komme op med en masse argumenter for, hvorfor en Nordisk Forbundsstat ikke er realistisk. Der er blandt andet en masse ting i den måde, som de forskellige nordiske lande er forankret i det vestlige samfund på."

LÆS OGSÅ: Norwegian-boss presset på sin skat i heftig tv-debat

Samme anke har Østergaard, mens han – direkte modsat Wetterberg - mener, at historien faktisk er et afgørende benspænd for den Nordiske Forbundsstat.

"Der er desværre gode grunde til, at de nordiske lande gennem de sidste tohundrede år har valgt en nationalstatsløsning. Internt er vi fortsat meget forskellige, mens vi også orienterer os i temmelig forskellige retninger eksternt".



"Danmark er meget tæt forbundet med Tyskland og Storbritannien, mens Sverige har andre alliancer. Norge er i kraft af deres oliebrønd en globalmagt i sig selv, og så har du Finland, der står midt i en diskussion om, hvorvidt de skal væbne sig mod russerne eller ej. De er en del af EU, men skal de også være en del af Nato? Og så har Island andre ting, der yderligere besværliggør et nordisk samarbejde".

Det er summen af alle disse ting, mener Østergaard, der gør det meget svært at forstille sig de nordiske lande som én.

Et attråværdigt "first draft"

Claus Kragh og Uffe Østergaards er trods skepsissen dog tilhængere af selve idéen og visionen. De forholder sig lidt til den, som var det et attråværdigt "first draft", der dog skal skrives gevaldigt igennem.

"Jeg ville synes, det er vigtigt, at man også tænkte de baltiske republikker ind (Estland, Letland og Litauen, red.)," mener Kragh og forklarer, at de baltiske lande er nogle af de mest hastigt voksende økonomier i Europa lige nu. De er kommet sent ud af starthullerne, men det har gjort dem særligt innovative.

"De kommer med fart på nu – big time," understreger han.

Uffe Østergaard havde ikke selv tænkt de baltiske lande ind, men han er begejstret for Kraghs ide, selvom det ville være en direkte provokation i forhold til russerne.

"Men det har man selvfølgelig allerede gjort" siger han og fortsætter:

"Men når man siger de baltiske lande, så kunne man ligeså godt også sige Skotland. Og Færøerne og Grønland, så det ikke blot er Island, der kommer med. På den måde signalerer man jo også, at det bliver en mere løs union, der ligner EU. men bedre, for man ville ikke på samme måde være nødsaget til at tage højde for markedskræfter og domstole, som tilfældet er i EU".

Nationalisme-kortet er altid lidt uforudsigeligt

Selvom Gunnar Wetterberg selvfølgelig er stor fortaler for sin Nordisk Forbundsstat, så er han også realist – men en optimistisk en af slagsen. Wetterberg peger eksempelvis på tendenser mod en 'nordic-ficering' i Norden. Vi arbejder og studerer på tværs af de nordiske landegrænser som aldrig før, og den udvikling vil vi kun se fortsætte, gør han opmærksom på.

Den betragtning er Kragh helt enig i.

"Ja, vi kommer til at se, at de nordiske lande arbejder tættere og tættere sammen i form af projekter, der overskrider landegrænser. Vi vil også se flere projekter, der går fra Malmø til København, mens nordmændene jo har en drøm om et højhastighedstog, der skal løbe fra Oslo, nedover Gôteborg og København. Men det er samtidig projekter, der fordrer en arbejdskraft udefra. Skulle en Nordisk Union blive en realitet, så ville den være stærkt afhængig af arbejdskraft udefra."

LÆS OGSÅ: "Vi har mistet 120.000 jobs. Der er kun én måde at få dem tilbage på"

Og netop udsigten til udenlandsk arbejdskraft vil de nationalistiske politiske strømninger, som vi har oplevet – ikke blot herhjemme, men også i resten af Norden – stille sig på hælene over for, mener Kragh.

"Finland har Finns Party, Sverige har Sverigedemokraterne, Norge har Fremskridstpartiet og så har vi Dansk Folkeparti herhjemme. De vil jo slet ikke det der. De er så forhippet på nationalstaten".

Der er Uffe Østergaard dog kun delvis enig.

"De (nationalistiske partier, red.) understreger jo nogle forskelle, men deres fjendebilleder er jo ikke de andre nordiske lande. Men så igen, når man trækker nationalisme-kortet, så er det altid lidt uforudsigeligt, hvor man præcist ender henne".

"Men til spørgsmålet om arbejdskraft udefra," fortsætter han "så er det jo bare et spørgsmål, om man gør det i fællesskab eller hver for sig? Der er et behov for udenlandsk arbejdskraft uanset hvad."

Østergaard er dog også realist – bare uden Wetterbergs optimisme.

"Selvom jeg har en stor svaghed for projektet - da det på sigt ville kunne beskytte og bevare den samfundsmodel, som vi er så glade for - så er jeg også bare den kyniske realist, der har langt lettere ved at se forhindringerne".

LÆS OGSÅ: 13 nordiske mærker du bør kende

LÆS OGSÅ: Mød Esben Holmboe Bang - dansk michelinkok i Norge

LÆS OGSÅ: "Jeg kender folk, der afskyr IKEA. Men det er ført i IKEA, man virkelig forstår, hvem man selv er"

Se, hvad vi ellers skriver om: Økonomi