Velkommen til det nye Euroman Premium – mere originalitet til dig

VM-post: 11.07.2014

VM-post: 11.07.2014


Alting har sin tid, og vi er sikkert ikke de eneste, der er ved at have nået mæthedspunktet i forhold til VM og glæder os over, at der kun resterer en enkelt kamp, nå nej to, selvfølgelig.
For at fejre det snupper vi lige den allersidste VM-post. 
____________ 



Intet kommer ud af det blå. Når Argentina møder Tyskland på søndag, er det, langt hen ad vejen, ungdomsverdensmestrene fra 2005, der møder ungdomseuropamestrene fra 2009.
____________ 



Det er ikke første gang, de to hold møder hinanden i finalen til et voksen-VM. Sidste gang var i 1990. Det kan kun blive sjovere end dengang, der bedst huskes for, at Maradona græd salte tårer, da han tabte. 
____________



Først og fremmest spiller Tyskland anno 2014 noget mere elegant fodbold end for 24 år siden. Mange mener, at Toni Kroos har været deres bedste spiller i årets slutrunde. En katalansk avis mener, at Barcelona to gange har takket nej til at overtage ham billigt, fordi de ikke ville udnytte situationen over for Bayern München. 
____________


Til gengæld har Barcelona så købt ham her. For rigtig, rigtig mange penge. Desværre kan han, som bekendt, ikke give meget output lige de første måneder. Purely Football har lavet en oversigt over alt det, Suarez ikke må under sin karantæne. Som en af de mere bizarre ting må han ikke tage på besøg på børnehospitaler.
____________
 

— She Wants Da Chorizo (@ShiWantsTheC) 11. juli 2014  

En anden spiller, der har delt vandene under VM, er Robben. Særlig mexicanerne føler stadigvæk, de har en høne at plukke med ham efter hans film i straffesparksfeltet. Eller, skulle man hellere sige, en piñata at tæske løs på.

____________




I det mindste har Robben det sikkert fint nok med at komme lidt hjem og slappe af. Modsat en større gruppe ghanesiske fans, der er blevet i Brasilien på deres turistvisum og nu har søgt om politisk asyl i landet. Den nigerianske avis The Nation anslår, at der er omkring 1000 ghanesere, der håber at kunne blive i BRIK-landet.
____________



Men nu til den lettere ende af mediedækningen af et VM. Slate.com har en artikel om tv-chefen, der påstod at have opfundet "The Honey Shot", altså tv-klicheen, hvor kameraet zoomer ind på en sød pige blandt publikum.
____________



Tak til  ham. Det er dejligt med kvinder. Men der er nu også god underholdning i billeder af tabere.

____________


Men billeder er ikke alt, det er også en kunst at sætte ord på succes og fiasko. The Telegraph har opsummeret alle deltagende nationers indsats med tre tillægsord til hver.
____________



Tal kan nu også være effektive, når nederlaget skal illustreres. Nogle brasilianere har været så strenge at lave en hjemmeside, der i real time fortæller stillingen mellem Brasilien og Tyskland, hvis kampen var fortsat i det uendelige.
____________

Vi runder af og siger tak til dem, der måtte have fulgt med i VM-posten hele vejen til slutningen.

Husk at bevare fantasien, det er det, fodbolden og dens fans lever af - forestillingen om, at det hele kunne have endt anderledes, hvis nu ...



 

 

Se, hvad vi ellers skriver om: VM i fodbold 2014