Til døden jer skiller: Her er ni suveræne gaveideer til brudeparret
Det er sæson bryllupsfester og evig kærlighed. Men hvad giver du parret på den lyserøde sky? Euroman guider til ni perfekte bryllupsgaver.
Af: Mads Walter, Ludvig Hellberg og Kristoffer Dahy ErnstAf: Mads Walter,Ludvig Hellberg og Kristoffer Dahy ErnstAf: Mads Walter, Ludvig Hellberg og Kristoffer Dahy ErnstFoto: Getty Images og PR
I hvedebrødsdagene går dagene jo med … ja, det kan du nok regne ud. Lad de nygifte leve på den lyserøde sky og vær den, der sørger for, at der er næring nok i måltiderne. En god start på ægteskabet og gaven, der bliver ved med at give, er et abonnement på en måltidskasse, fx ’torsdagskassen’ med frugt og grønt fra Birkemosegaard.
Indrømmet: 1.700 kr. for en morgenkåbe er mange penge. Men tænk
engang, hvor søde parret vil se ud i matchende outfit. Samtidig vil du og din gave være det første, de tænker på, når de ifører sig dem hver eneste morgen de næste mange år.
Villa Vest i Lønstrup er formentlig den restaurant i Danmark, der har den bedste udsigt. Men det er ikke kun de flotte omgivelser, der er et besøg værd.
Villa Vest laver overordentlig god mad til rimelige priser – deres
michelinstjerne taget i betragtning. Et gavekort hertil kan både bruges i
restauranten og til et ophold på Villa Vest Badehotel, der ligger inde i den
hyggelige badeby.
Uanset om parret skal en tur på stranden, i sommerhus eller tager en eftermiddag i
Frederiksberg Have, så er denne brætspilskuffert med skak og backgammon
essentiel. Man skal være opmærksom på risikoen for højspændinger i forholdet
efter et spil, men det må jo heller aldrig gå hen og blive kedeligt.
Foto: Louisiana Museum of Modern Art / Camilla Stephan
Dates en
masse
Med et årskort til Louisiana giver du parret muligheden for at holde romantikken i live med et utal af dates i det nordsjællandske. Og som et vink med en vognstang er det også en fin måde at fortælle de nygifte, at deres nye, ægteskabelige status rimer mere på Louisiana Literature end på Roskilde Festival.
Et bryllup kræver selvfølgelig en bryllupsrejse. Med denne chokoladebrune italienske læderkuffert fra FPM
Milano er du medvirkende til, at parret drager afsted med stil.
Hvis de nygifte er et sted i livet, hvor en trang lejlighed i byen skiftes ud med hus og have og plads til familieforøgelse, er en parasol en oplagt gave. Det er med parasoller, som det er med alt andet her i livet. Hvis du køber en i god kvalitet, holder den i mange år.
Det gode ved smukke hverdagsobjekter er, at de skaber glæde igen og igen og igen. Et eksempel er pæne vandglas, og hvis man er nygift, er det okay at opgradere startpakken fra IKEA til noget, man rent faktisk kan nyde at kigge på (og drikke af).
Et citrontræ er en gave, der skal passes og plejes. Det kan være genstridigt, nægte at bære frugt og trænge til næring i tide og utide, men hvis du arbejder med det og ikke mod det, og giver det godt med kærlighed (og sollys), skal det hele nok gå. Præcis ligesom ægteskabet selv.