Middag med udsyn: Her er 12 restauranter med fantastisk udsigt

Middag med udsyn: Her er 12 restauranter med fantastisk udsigt

Danmark er omgivet af vand, betagende natur og fine bygninger, så hvorfor ikke nyde de omgivelser, når man er ude at spise. Vi har udvalgt 12 restauranter med fantastisk udsigt.

Offentliggjort

Svinkløv Badehotel

På Svinkløv Badehotel, placeret i Vesterhavets vandkant, er ambitionen ikke at imponere med tekniske krum-spring, men at lade omgivelserne sætte retningen. Medforpagter Kenneth Toft-Hansen (der har stedet sammen med sin hustru, Louise Toft-Hansen) arbejder tæt sammen med mikroproducenter fra nærområdet og bygger menuen op omkring det, der giver mening i sæsonen. 

Råvarerne behandles med respekt og præcision, og retterne fremstår afdæmpede frem for demonstrative – langt fra den konkurrencegastronomi, der engang bragte Kenneth Toft-Hansen til tops internationalt med sejren ved Bocuse d’Or i 2019. 

Fisk fylder naturligvis meget, og det må man sige, at de kan finde ud af at tilberede på Svinkløv. De laver fiskeretter, som den slags bør være. Indretningen holder fast i det klassiske badehotelsudtryk med solide materialer og lyse rum, selvfølgelig med diskrete fornyelser efter genopførelsen. Vinkortet har udviklet sig markant og rummer både etablerede navne og mere nysgerrige producenter.