Sponsoreret af Campari.
Siden Ulla Terkelsen som nyudklækket journalist rejste fra Danmark, har
hun ikke set sig tilbage.
Hun har boet overalt i verden – fra swingin’ London i
1960’erne til Berlin efter Murens Fald og i Washington D.C. – og gennem alle
årene har han arbejdet som korrespondent på TV 2 og utrætteligt rapporteret
hjem fra alt fra præsidentvalg til OL-slutrunder.
Der har ikke manglet store adresser eller byer med schwung på i hendes liv. Alligevel husker hun tiden som purung og meget lidt velhavende journalist i et meget fattigt Warszawa som en af de lykkeligste i sit liv.
I hvert fald en af dem, der gav hende en livsoptimisme og en tro på, at intet kan få mennesker ned med nakken.
Det fortæller hun i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’. Her er hun gæst med sin veninde, Eva Ravnbøl, der som programmets Italien-korrespondent ikke er ukendt for lytterne. Og meget passende for de to verdensdamer – Ulla bor i dag i Cannes i Sydfrankrig, Eva i Rom – foregår optagelsen på en café i Milano.
Snakken handler om alt det, der er omdrejningspunkt i ’Arbejdstitel’: At lade sig integrere i lokalsamfundet, når man rejser nye steder hen. At bestille rigtigt fra menukortet. At tage karbad om morgenen. At have de bedste samtaler med taxachauffører. At stå fast på, at den klassiske negroni er den rigtige. Og at få sommerfugle i maven over at befinde sig lige her, lige nu, uanset hvor i verden man slår øjnene op.
Det giver lyst til at rejse, og det giver lyst til at leve.
Det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ med Ulla Terkelsen og Eva Ravnbøl er ude på alle platforme. Lyt der, hvor du normalt lytter til dine podcasts.
Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er sponsoreret af Campari. Og meget passende for både Campari og ’Arbejdstitel’ er afsnittet optaget i Camparis hjemby, Milano, som man ikke kan besøge uden samtidig at nyde en negroni eller to.