Et af Europas (ofte) oversete rejsemål lokker med storslået natur, smukke strande og hyggelige byer

Et af Europas (ofte) oversete rejsemål lokker med storslået natur, smukke strande og hyggelige byer

Montenegro er et af de varmeste rejsemål i Europa lige nu. Landet – og især Kotorbugten – har med vild natur, pittoreske byer og fashionable strandpromenader rigtig meget at byde på.

Offentliggjort

ALLEREDE I DET sekund, vagten vinker os hen over grænsen mellem Kroatien og Montenegro, ændrer naturen sig. Efter hvert sving bliver her grønnere og mere vildt, og i stigende grad åbner vejene op og ud mod små stenbugter med klart vand. 

Vi er på vej mod Kotorbugten, en flodmunding med indløb fra Adriaterhavet, som med det samme hensætter os til de norske fjorde og Comosøen.

Kort efter tager jeg plads hos vingården Savina med et glas hvidvin omgivet af frodige bjergsider, der styrter 1.500 meter ned i de dybblå bølgeskvulp. 

Herfra har jeg udsigt til perfekt udskårne bysamfund med søjleprydede huse og palmehaver og yachts i bugten, som sejler frem og tilbage mellem strande og små øer.