Stamkunderne hos Harry’s Place har stærke holdninger: ”De diskuterer på Facebook, om man må dyppe sin Børge i remoulade”

HARRY LÖFVALL VAR en vaskeægte gammeldags og uddannet pølsemager. Han arbejdede på et slagteri, men en dag fik han lyst til mere og startede sin egen pølsevogn på hjul, hvor han blandt andet lavede pølser til flere danske fængsler.

Historien går på, at de indsatte skulle have et vist antal gram kød hver dag, 150 gram, hvilket svarede til halvanden af Harrys pølser. Og de ansatte i fængselskøkkenet kunne åbenbart ikke finde ud af at skære dem lige over, hvilket skabte en del palaver de indsatte imellem.

Derfor begyndte han at lave dem lige akkurat så store, at de bare kunne få én hver. Den nye pølse opkaldte han efter en fængselsbetjent ved navn Børge. Og de var jo nogle ordentlige krabater, de indsatte, så han opfandt også en stærk ketchup ved navn Krudt, der komplimenterede Børgen.

I 1965 FIK han en fast plads til sin vogn på ydre Nørrebro, som efterkommere senere byggede et skur op rundt omkring. Harry’s datter og barnebarn overtog nemlig vognen, da han senere gik bort i 1989. Det er det skur, der er Harry’s Place den dag i dag. De beholdt det samme smalle menukort: én pølse i to størrelser og en frikadelle.

Senere kom en ny ejer til, Jesper Frederiksen, som nogen måske vil kende fra tv-programmet ’Hotel Romantik’. Han lavede den lille ændring, at han tilføjede en flæskestegssandwich til kortet – og det er der i dag stadig en del stamkunder, som ikke er helt tilfredse med.

JEG KOMMER OPRINDELIGT fra Vejle, hvor jeg er opvokset på en gård. Jeg har været vant til at slagte grise, køer og får, siden jeg var helt lille. Jeg har altid haft sådan en lille krejler i mig; jeg elskede at være på Kolding Kræmmermarked, da jeg var barn, slå en god handel af og spare 50-kronesedler op. Det gen har fulgt mig gennem årene og er selvfølgelig – og heldigvis – blevet en smule mere strategisk med tiden.

Som 17-årig flyttede jeg til København og startede mit eget eventbureau, Blond, som jeg også stadig har i dag. Og så har jeg også to ishuse på Charlottenlund Fort. Men Harry’s Place er en anden slags forretning for mig, for den bliver man virkelig nødt til at drive med kærlighed.

Sammen med min mand og et vennepar overtog jeg Harry's Place i 2022, da stedet var på randen af konkurs. Økonomien hang i laser, men sjælen var intakt, og der var simpelthen brug for, at nogen lige kom og strammede tingene lidt op.

Da vi alle var samlet til en julefrokost, bragte jeg op, at Harry's Place var sat til salg, og over en lille skarp aftalte vi alle fire, at den ville vi forsøge at redde. Dagen efter havde jeg nærmest glemt det – jeg troede lidt, det var for sjov – men jeg vågnede til en sms hvor der stod: ”Vi gør det sgu!”

AT KOMME PÅ Harry’s er en generationsting. De folk, der er vokset op med at besøge vognen, har selv deres børn med herind nu. Så får de lov til at stå på en mælkekasse, som deres forældre formentlig selv har gjort.

Vi har gæster fra alle klasser: folk i jakkesæt, formueforvaltere, som kommer hver gang de har lukket en aftale, men også folk i kansastøj og ældre mennesker, hvis eneste daglige udflugt er at få deres Børge. Folk er i gennemsnit nok inde hos os i otte minutter – lige nok til at få sig en sludder med sidemanden, og så smutter man igen.

SIDSTE ÅR DØDE en af vores bedste stamkunder, Erling, desværre. Han var kommet på Harry’s hver eneste dag, siden han var barn, og fik også serveret en Børge på sit dødsleje på hospitalet. Hans familie var endda inde og hente en Børge og en frikadelle, som blev lagt ned i kisten sammen med ham til begravelsen.

Selvom der er færre i dag, der drømmer om et liv som pølsemand eller pølsemadame, er det essentielt at det er de rigtige mennesker, der har tjansen. Hver dag har man små samtaler, som redder folks dag, og man fungerer næsten som pædagog hernede. Det er meget personligt.

OPSKRIFTEN PÅ VORES BØRGE er hemmelig. Krydderiblandingen bliver lavet i udlandet og bliver fragtet herop, hvor den bliver rørt sammen med farsen, for at der ikke er nogen, som har den fulde opskrift. Og den er også patenteret. Det samme gælder Krudten, som er vores ketchup.

Opskrifterne er aldrig blevet skrevet ned, de bliver overdraget fra mund til mund og der er kun to, udover mig, der kender dem.

Jeg vil selvfølgelig anbefale, at man prøver en Børge med brød, når man besøger os. Og så en hånddelle og en varm Cocio. Specielt her i de kolde måneder.

MANGE AF VORES STAMGÆSTER har stærke holdninger til vores mad. Lige nu er der en stor diskussion på Facebook om, hvorvidt man må dyppe sin Børge i remoulade. Det kan de godt nok få meget tid til at gå med. 

Det samme i forhold til om der skal mayo eller remoulade i flæskestegssandwichen. Hvis man glemmer at spørge om det, kan man godt få en lille omgang voksenskældud.

DEN FORRIGE EJER forsøgte at udvide forretningen i Hillerød og Roskilde, men det gik ikke ret godt. Vi forsøgte os også, da vi overtog, med at åbne i Lyngby, hvor vi byggede den vel nok flotteste pølsevogn i landet, men folk tog ikke imod det på samme måde dér. De ville hellere have en ’normal’ grillbar.

Da vi nok gange havde hørt: ”Jamen skal I ikke have en burger på kortet?”, måtte vi tage imod lærepengene og holde fokus på den originale. Og nu har vi fundet ud af, at det ikke skal udbredes til hele landet.

FOR HALVANDET ÅR SIDEN fik vi dog et tilbud, som virkede som et match made in heaven. Der er i lang tid kommet en del FCK-fans hos os, og vi fik tilbudt at forsøge os med at åbne en bod inde i Parken. Og hvis der er én ting, der går godt sammen, så er det pølser og fodbold.

Nu har vi syv boder derinde – faktisk flest af alle.

DER ER BEGYNDT at komme en del influencere forbi. Vi kunne aldrig finde på at give dem noget gratis; de gør det af egen fri vilje. Men det er sjovt, for pludselig ser man, at en eller anden argentinsk foodie med to millioner følgere på YouTube har været hos os – og det skaber helt klart en sneboldeffekt af turister og et yngre publikum.

JEG MØDER IND klokken 08, og det første, jeg gør, er, at smide Børgerne på panden, for de skal ligge der i næsten to timer, før de har den helt rigtige stegeskorpe. Så sætter vi flæskestegene over og går i fabriksmode, inden vi åbner klokken 10. Og folk kommer faktisk allerede derfra.

Det var ret hårdt for mig i starten. Jeg er ikke så god til at være i centrum, men når man er på arbejde hernede, er man hævet – nærmest som stod man på en lille scene foran kunderne. Så jeg skulle lige vænne mig til det, og jeg havde mange ansigter, jeg skulle lære at kende.

Det er også primært mænd, der kommer, og der kan godt falde en halvupassende kommentar af indimellem, så man skal også være i stand til at sige fra. Men det tager jeg med et smil.

NU HAR VOGNEN eksisteret i 60 år, og for mig handler det hele i sidste ende om at bevare og videreføre en dansk institution. 

Visionen er klar: at sikre, at også den kommende generation kan få den samme oplevelse, som vores stamkunder havde den første gang, de kom her – og at gøre det med respekt for håndværket, historien og fællesskabet.

Kunne du egentlig ikke tænke dig at smage en Børge?