I 20 år har Andrea Elisabeth Rudolph startet sine weekender på samme måde: ”Jeg elsker et fyldt hus”

Andrea Elisabeth Rudolph, 49, værner om det nære. Familiehygge om fredagen, en langsom lørdag og en aldeles magisk mandag. Hun glæder sig til at tage hul på foråret med en ny energi, langsigtede løsninger og masser af kærlighed.

I 20 år har Andrea Elisabeth Rudolph startet sine weekender på samme måde: ”Jeg elsker et fyldt hus”
Offentliggjort

Hvordan fejrer du weekendens komme om fredagen?

”I 20 år har jeg gjort det samme: ind i sofaen med mine børn, dyne og snolder, og så ser vi film eller fjernsyn. I fredags kunne jeg mærke lykken for alvor. Jeg lavede aftensmad i køkkenet, en af mine drenge havde en ven med hjem og lege gemmeleg, og min datter havde tre veninder på besøg. Der var en varm og hyggelig fredagsenergi. 

Jeg elsker et fyldt hus og er lykkelig, når alle æg er i reden. En fredagstradition, jeg håber på at indføre, er at mødes med en håndfuld venner, helt uformelt, i en times tid, hvor vi skåler og siger god weekend. Men jeg mangler virkelig et sted, hvor der er en god vibe, hvor du kan nøjes med at få et enkelt glas, og hvor du kan få gode drinks uden alkohol.”

Hvilket tidspunkt på weekenden er det bedste?