En dag i livet som børsmægler: ”Man er nødt til at se det som en livsstil”

CHRISTOFFER BENNEBALLE LIGNER alle de fordomme, du har om sådan en som ham – og med sådan en som ham, mener jeg en børsmægler – men han opfører sig som ingen af dem.

Han bærer sine omtrent 190 centimeter rankt. Hans lyseblå skjorte står åben foroven og er stoppet stramt i linningen på de mørkeblå Shaping New Tomorrow-bukser. Hans korte, lyse krøller sidder disciplineret tilbagestrøget, som var hvert hårstrå vævet af Børsens finanssektion.

Adgangskontrollen giver et lille bip fra sig, da Christoffer Benneballe kører sit kort igennem. Hvert skridt placeres ærgerrigt, mens han bevæger sig over ’broen’, blikket rettet mod receptionen en etage under.

For fem år siden stod han nede i receptionen og kiggede op på ’broen’, der giver adgang til Nordeas trading floor, hvor der handles aktier for milliarder, med sommerfugle i maven og ventede på, at hans nye chef skulle dukke op. Han havde søgt jobbet som børsmægler én gang tidligere, men fået afslag. Nu var drømmen inden for rækkevidde.

Den sidste dør til det 5.500 kvadratmeter store handelsgulv åbner sig og række efter række af computerskærme kommer til syne.

I mange år havde Nordea med længder Nordens største handelsgulv, men Christoffer Benneballe har hørt på rygtebørsen, at Danske Bank under en flytning sidste år udvidede deres nøjagtigt så meget, at de nu har titlen. 

Jojo, lidt pikmåleri hører vel branchen til, tænker han på vej mod sin plads (Danske Bank udvidede ganske rigtigt deres handelsgulv betragteligt i 2024, men nåede kun op på 5.000 kvadratmeter, red.).

En ensom rengøringsdame triller afsted med sin vogn, hendes arbejdsdag er slut, ellers er handelsgulvet rungende tomt. Christoffer Benneballe trækker sin stol ud. På stoleryggen er en bøjle, hvor hans Nordea-fleecevest hænger.

Klokken er 07.00. Der er stadig to timer til, at aktiemarkedet åbner, det vigtigste øjeblik på Christoffer Benneballes dag.

DAGEN STARTER MED ærgrelse. Da Christoffer Benneballe tænder sin computer, han kører fire skærme, er det til nyheden om, at en børsmægler fra en konkurrerende bank har lavet et ’kryds’ på et anseeligt millionbeløb.

Et kryds er, når børsmæglerne har matchet en sælger af en større mængde aktier med en køber. Alle aktierne sælges på én gang til en afstemt pris udenom børsen, og sikrer at begge parter får den optimale handel. Sælges aktierne ad omgange falder værdien, og smider du en stor ordre direkte på børsen stiger prisen.

”Det er møgirriterende, når man kan se, at konkurrenterne laver et kryds på en halv milliard. Der kan godt blive dårlig stemning. Og så bliver der stille,” siger Christoffer Benneballe, og begynder sin morgenrutine.

Frem mod det danske aktiemarkeds åbning orienterer han sig på Bloomberg, Børsen, Finans og viden fra bankens aktieanalytikere, så han er klar til at sende en morgenmail ud til Nordeas kunder, der tæller pensionskasser, investeringsfonde og pengeinstitutter. Kunderne har selv erfarne folk ansat og konkurrencen er stor. Derfor er det vigtigt, at Christoffer Benneballe og hans kolleger kan tilbyde kunderne den information, der giver en fordel på aktiemarkedet.

”Vi skal være på forkant med markedet, det handler om hele tiden at finde den lille edge til vores kunder,” siger han.

Dagens edge er Better Collective. Den danskstiftede milliardforretning, der primært tjener sine penge på at henvise kunder til bettinghjemmesider, er udkommet med nyt regnskab. Indtjeningen er steget en smule. Men vigtigere er, at der er kommet ny regulering for gambling i Brasilien, der på sigt kan åbne markedet for Better Collective.

Endnu vigtigere end edge er relationen mellem mæglerne og kunderne, jobbet kræver tillid. Det siges, at folk ikke køber aktier; de sælges til dem.

”Du skal være til at stole på, ellers har du ingen karriere her,” siger Christoffer Benneballe, mens musen kører rundt på Bloomberg-musemåtten.

Bag de fire skærme står en pose Bulk proteinpulver og en stak bøger fra CFA Institute, en treårig finansuddannelse, hvor kun halvdelen af eleverne består. For 10 år siden startede Christoffer Benneballe som bankrådgiver i Nordea, siden har han arbejdet sig op gennem virksomheden, mens han læste en kandidat i finans på Aarhus Universitet.

Ingen af hans forældre interesserer sig for investeringsverdenen. Faren er salgschef hos Renault, moren er lægesekretær og i mange år troede de, at sønnen arbejdede med forsikrings- og realkreditlån. Havde Christoffer Benneballe som barn vidst, at han ville ende her, ville han synes, at han havde skudt papegøjen. Det her er hans Superliga.

Hans store Peter Parker-øjeblik var, da han på universitetet begyndte at læse Jordan Belforts ’The Wolf of Wall Street’ og Michael Lewis’ ’Liar’s Poker’, ’Moneyball’ og ’The Big Short’.

Børsmæglerverdenen er mystificeret i et utal af bøger, film og serier. Ofte skildres børsmæglerne som afstumpede coke-sniffende plattenslagere uden anger, og handelsgulvet som et højtråbende paradis for netop den type mennesker.

”Gik det fornuftigt til tennis i går?” lyder det på den anden side af Christoffer Benneballes fire skærme.

Det er svært at forestille sig en verden, hvor Nordeas handelsgulv mødes i en rus og kaster personer med dværgvækst mod en overdimensioneret dartskive, som det gør sig gældende i åbningsscenen til Martin Scorseses filmatisering af ’The Wolf of Wall Street’.

”Bøgerne og serierne er vildere end virkeligheden. Vi er mere nørdede og velforberedte,” siger Benneballe.

Med sine fem etager til loftet, minder handelsgulvet mest om en katedral. Hver etage har udsigt til handelsgulvet. Til sin jobsamtale blev Christoffer Benneballe spurgt, om han kunne holde til det pres. Det mente han nok. Når det støjer for meget, sætter han sin ’Peaceful piano’-playliste på.

Klokken 07.20 kommer Christoffer Benneballes kolleger ind. Han stikker til dem, fordi de kommer så sent. De er en forsvindende lille afdeling på kun fire personer, også her har digitaliseringen ædt arbejdspladser.

”Vi er blevet færre ansatte. Med algoritmerne og anden moderne teknologi kan vi lave 10, 20 gange flere handler, end dengang hvor man skulle råbe over ’desken’ for at lave en handel,” siger afdelingschef Thomas Busch, der har arbejdet med aktier i snart 24 år, 13 af dem hos Nordea.

Teamet tæller også Rasmus Østenkær, der har været her i fire år og Michael Bie, der i april kunne fejre 18-års jubilæum hos Nordea. Michael Bie er oraklet, der siges at vide alt om alle aktier. I dag står han for at styre morgenmødet, hvor deres nordiske kolleger også er med. Ud af de cirka 14 personer på Teams-kaldet er blot én kvinde.

En besked tikker ind i chatsystemet, hvor mæglerne har samtaler med kolleger, kunder og konkurrenter. Den er fra en kunde, der har hørt fra en anden mægler, at Better Collective-aktien ikke kommer til at klare sig så godt, som Christoffer Benneballe forventer.

”Du skal ikke lytte til, hvad de andre siger på Betco (Better Collectives børskode, red.),” skriver han tilbage.

KLOKKEN 08.18 ER MORGENMØDET slut, og børsmæglerne begynder at ringe rundt til deres kunder. Det er lidt gammeldags, noterer Christoffer Benneballe, men det forventes. Første kunde er heller ikke helt solgt på Better Collective-aktien.

”Arh, der skal nok mere til at få pusten op hos dig, når man er vant til at se Vejle overleve i Superligaen,” joker han, inden de vender den netop overståede Europa League-finale og lægger på.

Alle samtaler og chats optages, så det altid kan dokumenteres, hvad der er blevet sagt. En fejl kan koste millioner, og skulle det ske, risikerer Nordea at skulle dække, ellers ville deres omdømme gå fløjten.

”Godmorgenstund,” siger Rasmus Østenkær til en kunde i røret.

Én gang har Christoffer Benneballe misforstået en ordre. I starten så det ud til at koste et par hundredetusinde, men det endte med ”bare” at koste i omegnen af 1.000 kroner, fortæller han med en skyldfølelse, der ikke er at finde i Wall Street-filmene.

Jobbet kræver fuld fokus i arbejdstimerne, så når Christoffer Benneballe har fri, lukker han damp ud ved at kitesurfe eller spille fodbold. Han har dog stadig ikke lært at lægge jobbet helt fra sig og følger også med (til tider til sin kærestes irritation), når han er på ferie.

”Det lyder forfærdeligt, men man er nødt til at se det som en livsstil. Hvis jeg ikke følger med, overser jeg måske senere en sammenhæng.”

LIDT I NI sænker der sig en andægtighed over handelsgulvet. Børsmæglerne sidder klar som galopheste, inden pistolen lyder. Da den store viser rammer 09, lyser et par linjer rødt på Christoffer Benneballes skærm. Det er en ordre, han skal gribe. Samtidig går et ”ugh” gennem lokalet. Vestas åbner i næsten minus seks procent.

Ellers er der ingen gestikuleren eller råben og skrigen på lydstyrke børnehavelegeplads, når aftaler lukkes. Og udover Michael Bie, der kortvarigt rejser sig for at ryste sit bukseben på plads, er der ingen hvidglødende spankuleren frem og tilbage på handelsgulvet.

Better Collective åbner ”fladt,” siger Christoffer Benneballe. Aktiekursen har ikke bevæget sig synderligt. Det er umiddelbart godt, for så kan de kunder, der er enige med Nordea, købe nu og se den stige i løbet af dagen.

I APRIL SÅ livet på handelsgulvet anderledes ud. Telefonerne var rødglødende, da den amerikanske præsident Donald Trump annoncerede ’Liberation day’ og satte massive toldsatser på stort set alle tænkelige (og utænkelige) lande. Aktiemarkedet reagerede ved først at ryge i vejret og siden styrtdykke.

”Det føltes som gamle dage, fordi der var så mange, der ringede ind,” siger Michael Bie.

De gamle dage, han hentyder til, er særligt finanskrisen, hvor aktiemarkedet var blodrødt og i frit fald. Efter ’Liberation day’ spredte der sig en frygt for, at aktiemarkedet kunne kollapse på ny.

”Aktierne faldt to, tre, fire, fem procent, selvom virksomhederne kom med gode regnskaber. Vi kunne lave dybdegående analyser om, hvorfor et selskab burde stige, og så faldt det alligevel, fordi der kom et tweet fra Trump,” siger Christoffer Benneballe.

De dage mødte han på arbejde med højere puls og en fornemmelse af håbløshed og gik hjem fra arbejdet godt ør i hovedet.

”Det var frustrerende, for man forsøgte at lave sit håndværk, og så kom der ikke noget ud af det.”

Otte dage senere skrev Donald Trump ud af det blå ’THIS IS A GREAT TIME TO BUY!!!’ på sit sociale medie Truth Social, og så skød aktierne i vejret. Nu er aktiemarkedet næsten tilbage på niveau med før ’Liberation day’.

Et andet børs-ordsprog går: When the time comes to buy, you probably won’t feel like it.

DET ER PRIMÆRT de første minutter af aktiemarkedets åbning, der er hektiske. Som regel stilner det af i løbet af dagen, men børsmæglerne skal stadig sidde klar, skulle der ske noget. Alt for ofte spiser Christoffer Benneballe frokost foran skærmen, en ’trader-frokost’.

Tiden går med at overvåge nyhedssiderne, sidde til telefonmøder, hvor virksomheder præsenterer regnskaber, eller være til oplæg med virksomhedsledere og specialister. Klokken 17 lukker aktiemarkedet, og børsmæglerne kan gå hjem. Denne dag lukker Better Collective med en stigning på 1,49 procent.

Christoffer Benneballe husker mærkedage ud fra aktiemarkedets udsving, kender til forsyningslinjen for de mindste tandhjul i en minedrift, læser medicinalrapporter for at vide, om forskningen kan påvirke salgstallene. Han har styr på producenternes producenter.

Alt sammen for at finde det lille stykke information, der gør, at han kan slå markedet igen i morgen.