Euroman har kåret Danmarks ti bedst klædte mænd: ”Bundniveauet blandt danske mænd er ret højt”

HVAD VIL DET sige at være velklædt? 

Det tænker jeg rigtig meget på.

Okay, jeg tænker selvfølgelig også på folkeskolens forfald, de økologiske systemers sammenbrud, korruptionen i FIFA og kunsten at forblive fagligt relevant, så jeg ikke bliver spist af kunstig intelligens. 

Men jeg indrømmer gerne, at jeg bruger ganske meget tankekraft på også at overveje tøj og stil og det, der er moderne. 

Dels fordi jeg godt selv kan lide at se ordentlig ud. Men også fordi den måde, vi klæder os på, siger noget om den tid, vi lever i. 

Vi skal ikke så mange år tilbage, før herregarderoben sendte meget klare signaler om personen bag tøjet. Vis mig dit hverdagstøj, og jeg skal fortælle dig størrelsen af din løncheck og antallet af medarbejdere, du har under dig. 

I dag er det langt sværere at spotte. Den administrerende direktør går i tekniske bukser og blød cashmere-strik, mens unge kreative er iklædt oversized habitjakker og slips – den ene dag. Den næste kan det være omvendt, og man skal virkelig have et fintunet apparat for at kunne skelne typerne.

Jeg kender det fra mig selv. Nogle dage er jeg i humør til sko i ruskind, bukser med læg og skjorte med habitjakke, mens jeg den næste dukker glad op i sneakers og bukser med elastik i linningen.

Og ja. Det kan virke tåbeligt formålsløst at tale om tøj og tendenser, når verden står i brand. Men når det hele går ad helvede til, giver det mening, at vi koncentrerer os om det nære og det, vi selv kan bestemme, fx vores påklædning.

At være velklædt i dag handler om intentionalitet. At man har taget stilling og tør stå for noget. Og selvom den danske mand altid bliver rost for at klæde sig både demokratisk og praktisk (det satans regnvejr), så fornemmer jeg alligevel, at der er ved at ske et skifte.

For nok klæder vi os funktionelt, men det behøver ikke ske på bekostning af elegancen. Flere forstår og efterlever kunsten at klæde sig efter situationen, og det er mit klare indtryk, at de uskrevne regler for herremode efterhånden har sat sig ret godt fast. De må gerne brydes af og til, men som en slags fornuftens søjler, der holder på formerne, er de ret gode at have.

Jeg var til havebryllup under hedebølgen i juni. Havde mændene lange bukser på? Selvfølgelig. For det ønskede gommen, og den bøjer man ikke af på. 

Og jeg selv? 

Jeg er i en evig transition. 

Sidste år havde jeg slips på flere aftener om ugen. Året før havde jeg habitjakke og engelske ruskindssko på næsten hver eneste dag. Den forgangne vinter gik jeg næsten udelukkende i hundedyre fløjlsbukser fra De Bonne Facture og billige arbejdsjakker fra Le Mont St. Michel, og så snart det blev forår, havde jeg hvide bukser på flere gange om ugen. 

Da det blev højsommer, købte jeg et par hørbukser, som er meget løsere i pasformen, end jeg nogensinde troede, jeg kunne bære.

Nogle dage vil jeg gerne stå meget skarpt. Andre dage skal det bare være komfortabelt, men det må aldrig ikke være kønt. Æstetikken er min tro følgesvend.

Bundniveauet blandt danske mænd er ret højt. Men der er alligevel nogle, der gør sig ekstra umage og virkelig tænker (tilsyneladende meget mere end mig) over, hvordan de går klædt.

Det skal selvfølgelig markeres. Og derfor har vi traditionen tro igen i år kåret Danmarks bedst klædte mænd. 10 af slagsen, som man bare bliver i godt humør af at se på. 

Det betaler sig at gøre sig umage. Og hvis ikke mændene i dette års udvalg får dig til at ranke ryggen og gøre lidt ekstra ud af det hele, næste gang du bevæger dig ud i verden, så ved jeg ikke, hvad der kan.

God fornøjelse med Euroman og med din påklædning. Husk, at det først og fremmest skal være sjovt.