James Price: ”Det kan ikke nytte noget, at man sætter sig og venter på, at livet skal komme til en – man skal selv gøre noget for det”

James Price: ”Det kan ikke nytte noget, at man sætter sig og venter på, at livet skal komme til en – man skal selv gøre noget for det”

Den 64-årige musiker, forfatter og tv-kok James Price om et anfald af galdesten, om et slagsmål i skoletiden og om meningen med livet.

Offentliggjort

Har du haft et skænderi med en medarbejder i en butik?

”Nej, men kun, fordi jeg afholdt mig fra at gå ind i en diskussion. Jeg har oplevet en, hvad skal vi kalde det, uheldig opførsel fra en medarbejder i et supermarked, der skældte mig ud. 

Det var et af de velassorterede supermarkeder med slagter, fiskeafdeling og ostedisk. Da jeg nåede hans skranke, stod jeg og kiggede lidt, fordi jeg skulle se, hvad jeg egentlig havde lyst til. Hvilket han blev godt og grundigt fornærmet over, fordi der var lidt ventende kunder bag mig. Det var temmelig ubehageligt. 

Og selvom det nok bare var en dårlig dag for hans vedkommende, gik jeg efterfølgende til en afdelingsleder og sagde, at jeg syntes, de internt burde finde ud af, hvordan man taler til kunderne.”