Jeg havde altid haft en idé om, at der var spændt et stort sikkerhedsnet ud under mig. Hvis jeg skulle miste min far, ville jeg i det mindste komme økonomisk godt ud af det. Jeg havde aldrig regnet med, at jeg skulle bruge næsten syv år på at rydde op efter ham.
Min far, Michael, kom ikke fra et velstillet hjem. Han flyttede hjemmefra som 14-årig, kom i tømrerlære, havde jobs på en tankstation og på Rockwool-fabrikken i weekenden. Her rengjorde han presseruller, og hurtigt fandt han ud af, at han kunne bukke et hakkejern fra haven, så den fik den perfekte runding, så han kunne stå uden for maskinen og gøre den ren, uden at gå ind i den. På den måde lavede han otte timers akkordarbejde på to. Det siger alt om, hvem han var.
Han var sådan en rigtig larger-than-life-karakter. Han sagde til min stedmor, Synnøve, at hun var smuk og gav hende dyre gaver. Talte altid pænt om sin hustru over for andre. Hele hans person var bygget op om, at livet bare skulle være skønt.
Allerede i en tidlig alder lagde jeg mærke til, hvordan han indtog et rum med kæmpestor selvtillid. Han var meget charmerende over for kvinder og vidste lige, hvordan et lokale skulle bearbejdes. Han fyldte det hele – på en god måde. Hvor andre mennesker kom til en butiksåbning med en buket blomster, havde han og jeg været forbi en blomsterhandel og købe 500 roser. Det hele skulle være meget overdådigt.
