I DET MÅSKE mest uventede comeback i årevis har selveste
cigaretten indenfor få dage spillet en hovedrolle på både den storpolitiske og
den populærkulturelle hovedscene.
Først ved Golden Globe-prisuddelingen, hvor Sean Pean ved
middagsbordet ved siden af Leonardo DiCaprio røg en smøg (ja, indenfor!).
Og siden på den allerstørste storpolitiske scene, hvor Lars
Løkke Rasmussen efter sit højspændte møde med USA’s vicepræsident JD Vance og
udenrigsminister Marco Rubio løb hen til den danske ambassadørbil og tændte en
cigaret for rullende kameraer.
Sean Penn, der lige nu rider på en bølge af succes fra både
Charlie Sheen-dokumentaren og ’One Battle After Another’, bliver konstant
hyldet for at opføre sig, præcis som det passer ham.
I samme stil gav mange danskere på sociale medier udtryk
for, at Lars Løkkes cigaret efter topmødet var noget så velfortjent.
I DISSE FORSIGTIGE rygeforbudstider er det et særsyn, at
noget så impulsdrevet som rygning har en plads i spotlyset. Og hvis cigaretten
kiler sig ned mellem højkultur og lavkultur, er det ikke noget tilfælde.
”Den har alle dage været et symbol på noget mere, noget
større. Intet kan se mere cool ud; intet kan se mere sølle og åndssvagt ud,”
skrev min kollega Magnus Fuglsang for halvandet år siden i en artikel, hvor han
plæderede for, at cigaretten i den grad var tilbage.
New York Times har skrevet om det. The Cut har skrevet om
det vibe shift, cigaretten har været symbol på. Euromans egen daværende New
York-korrespondent Asta Kongsted skrev i 2023, at ”glam er tilbage i en
hedonistisk version, der skylles ned med Martinier og smøger.”
MEN HVAD FORTÆLLER det os, når Lars Løkke som det første
efter et møde med verdens næstmægtigste mand skal have en smøg?
Det fortæller, at han er impulsdrevet. Det fortæller, at der
nok har været en del adrenalin, der har faret rundt i kroppen på ham. Det
fortæller, at han er revnende ligeglad med, hvad folk tænker. Særligt i lyset
af, at han selvfølgelig var bevidst om signalet ved både at fistbumpe og
ryge foran rullende kameraer.
På amerikansk tv trak man mildt sagt på smilebåndet over den
lille udenrigsminister fra det lille land, der efter sin audiens hos deres
vicepræsident måtte have en smøg.
Men hånden på hjertet: Hvilket signal havde
det sendt os, hvis en statsleder fra en inferiør stat havde tændt en cigaret
foran rullende kameraer på Christiansborg Slotsplads efter et møde, hvor han
eller hun havde fået læst og påskrevet hos Mette Frederiksen?
Kunne man forestille sig en tysk statsleder gøre det samme?
En norsk? Jens Stoltenberg? Anders Fogh Rasmussen? De pæne, pæne mennesker. Jeg
tvivler.
MEN EN TING er at blive latterliggjort på amerikansk tv af
selvbestaltede eksperter. Det kan Lars Løkke nok holde til. En anden er det
signal, hans afslappede tilgang til eget image sendte til danskerne, der i
sidste ende skal stemme på ham til Folketingsvalget senere i år.
Hans afslappede form har nok ikke føjet spot til hans
offentlige persona set fra de danske kakkelborde.
Men at det skulle blive gløden på en cigaret, der antændte
den nærmest udelte begejstring for hans indsats i USA, var det nok de færreste,
der havde troet.
Spørgsmålet er nu bare, hvor den uventede cigaret dukker op
næste gang. Vi tør godt spå: Det er langtfra sidste gang, vi har set den på de
bonede gulve i 2026.
