Stor guide til Nice: Her skal du spise, sove, bade, drikke vin, shoppe og se på kunst

Det fås ikke mere azurblåt, Middelhavet, end i Nice, den franske rivieras mytiske hovedstad, der er kendt for sit særlige lys, som i århundreder har tiltrukket kunstnere og forfattere. Vi tog i kloster på englekysten.

Offentliggjort

MED SIN LEGENDARISKE strandpromenade, Promenade des Anglais, med Le Negrescos lyserøde kuppel og palmer på række, den gamle bydel Vieux Nices smalle gader og huse i solbrændte farver og pasteller, blomster- og madmarkeder med solmodne frugter, vidunderlige bystrand, velsmagende og skønsomme blanding af fransk og italiensk cuisine, og ikke mindst utallige solskinstimer, er Nice varm og åben hele året rundt. 

Her guider vi dig til, hvor du skal spise, sove, bade, drikke vin, shoppe og se på kunst.

Det søde klosterliv

Selvom der særligt i sommermånederne er trængsel på strandpromenaden og i den gamle bydel, kan du godt finde ro.