På løbetur med Karl William: ”Det er et langt bedre high end at sniffe kokain”

JEG KAN GODT lide at dele mine løbeture op. Lige for tiden laver jeg radio på Vesterbro (Karl William er vært på P6-programmet ’Rastløs’, red.), så jeg løber tit derind, spiser noget frokost og løber tilbage igen. Skal jeg noget senere på dagen, løber jeg også derhen. På den måde kan jeg bide mine løbeture op i fem kilometer ad gangen og få nogle små pauser.

Hvis jeg skal noget, hvor jeg skal se lidt lækker ud, løber jeg selvfølgelig ikke derhen. Men når jeg optager radio, går det sgu nok. Der er ingen, der dømmer mig. Så plejer jeg bare at sige: ”Beklager. Jeg lugter lidt af ged.” 

Jeg forsøger at løbe 150 kilometer om ugen. Det skal føles drænende, og som om jeg har ydet en indsats, uden at være helt fucked. På den måde kan jeg både løbe nogle korte og nogle lange ture og holde én hviledag, når jeg er træt, eller hvis mine baglår har det mærkeligt.

I gennemsnit løber jeg en kilometer på lige under fem minutter – fire minutter og 50 sekunder eller deromkring. Ikke for meget, ikke for lidt. Er jeg træt, løber jeg lidt langsommere. Men som regel kigger jeg ikke på mit ur, mens jeg løber.