Ovre på den anden side af Øresund, i Malmö for at være mere specifik, ligger en af Nordens bedste butikker, når det kommer til herretøj.

Très Bien, der blev grundlagt i 2006 af brødrene Simon og Hannes Hogeman sammen med Björn Lindén og Jakob Törnberg Altewai, har siden starten haft fokus på at fylde butikkens bøjler op med high end-brands side om side med sportstøj. Det har de gjort så godt, at de sidste år kunne åbne en butik i Londons SoHo-område.

Der er igennem årene blevet lagt på forretningen, blandt andet står Très Bien bag solbrillemærket Sun Buddies, der vækker genklang andre steder end på den nordlige halvkugle, og for nogle år siden valgte svenskerne så selv at kaste sig over tøjdesignets kunst, da de lancerede en in-house-linje under eget navn.

Den skulle dog ikke overleve længe, for tidligere i år blev den lagt i graven for i stedet at genopstå i to: ’Ateljé’, der understøtter butikkens kuratering af tøj med dens fokus på at mixe klassisk herretøj og sportswear, og nu ’everywear’, der er en serie af items, der tilbyder lidt kulør til hverdagens trummerum. 

Kollektionen indeholder blandt andet skjorter, klassiske herrebukser og uldede cardigans, men også mere udfordrende genstande som røde læderbukser og colorblock-jakker. 

Du kan se et udsnit af kollektionen herunder og købe den her

 

imageoaf4.png

tres-bien-everywear-flat_210921_008.jpg

tres-bien-everywear-flat_210921_018.jpg

tres-bien-everywear-flat_210921_003.jpg

tres-bien-everywear-flat_210921_031.jpg

tres-bien-everywear-flat_210921_002.jpg