A kind holiday.jpeg

A Kind Of Guise klæder dig på til julen

Juleferien nærmer sig, og med de mange ekstra kalorier, der kommer på kontoen, kræver det en afslappet og behagelig påklædning. Det betyder dog ikke, at man ikke også kan være elegant klædt samtidig. 

A Kind Of Guise har fundet den perfekte opskrift på outfits til julen. De tyske mestre har netop lanceret en 'Holiday'-kollektion til juleferien, der er ligeså hyggelig, som den er stilfuld. Cardigans, pullovers og charmeklude.

Vær den mest sofistikerede ved julebordet. Tøjet kan købes her.

DSCF1645copy_4-5_1024x1024 (002).jpeg

Kan disse sko vippe Salomon af pinden?

Har du også redet med på Salomon-bølgen de sidste par år? Modellerne Xt-6 og Xt-Wings 2 er særdeles skattede blandt modefolket. Måske har du lyst til at prøve en anden trailsko, der er lige så behagelig og spiller på det samme futuristiske udtryk?

Inden for løbeverdenen har man hypet Hoka One One igennem længere tid, og deres klassiske trail-løbesko Mafate Speed 2 har også gået sin sejrsgang på den internationale modescene.

Nu kan den aarhusianske tøjbutik Stoy lancere et unikt samarbejde med Hoka One One. Mafate Speed 2 kommer i et nyt design og i farven Eggnog og Oxford tan. Det er lyse farver, beige og hvid med et strejf af lys gul, mens bunden er blå.

Stoy, der også har stået for kampagnefilm og materiale, sælger skoen fra Hoka One One eksklusivt i deres fysiske butik på Store Torv 4 i Aarhus, på stoy.com og på Hoka’s egen hjemmeside. Prisen lyder på 1.500 kroner.

Another denim 3.jpeg

Another Aspect i denim-demonstrering

Danske Another Aspect har bæredygtighed og den klassiske garderobe i højsædet, og derfor giver det god mening, at man nu har kastet sig over denim, der er noget af det mest langtidsholdbare og stilmæssigt mest evigt aktuelle, man kan komme på.

Another Aspect har netop lanceret sin første denimkollektion og er endda lykkedes med en mere miljøvenlig produktion.

"Disse dagligdagsbeklædningsgenstande er en del af vores rejse i Another Aspect for en mere ansvarlig produktion. Rationel mindre brug af vand og energi er blevet brugt til at fremstille vores denim. Ved hjælp af en revolutionerende ny metervarer, udviklet af den førende Italienske producent Candiani: Re-Gen, en premium selvedge denim vævet i Italien bestående af 50% recycled cotton og 50% Tencel™.

Vi er meget stolte af endelig at kunne præsentere et par jeans og tilhørende jakke, hvor der ikke er brugt virgin bomuld," lyder det fra Another Aspect.

Du finder denimkollektionen her.

1021286_sole_hires copy.jpg

Birkenstocks eksklusive 1774-linje afslører næste drop

I 2018 startede Birkenstock deres 1774-linje med det mål for øje at tilbyde brugerne mere eksklusive og luksuriøse genfortolkninger af de mest populære modeller, hvor man ikke gik på kompromis med brugbarhed og funktion.

I det første drop fra den nye kollektion var det modellerne Boston og Arizona, der fik sig en kærlig overhaling dog uden at miste deres originale æstetik.

Denne gang kommer Arizona blandt andet i en kanvas-udgave og i nappa-læder.

Kollektionen lander 24. februar næste år.