Malaga er fyldt med fine seværdigheder, gastronomiske oplevelser og smuk sydspansk arkitektur og natur, men hvis du har planer om at besøge den andalusiske ferieby, så anbefaler vi, at du lægger ferien i påskeugen og samtidig oplever en af de største traditioner i Andalusien.

Flyv til Malaga med Rejsepriser (sponsoreret)

Under ”Semana Santa”, som de kalder den festlige uge, er gaderne i Malaga fyldt med store fantastiske religiøse optog, og byen summer af musik, liv og glade dage. Hundredevis deltager i optogene, hvor store troner med Jesus og en grædende Jomfru Maria bæres gennem gaderne sammen med andre symbolske scener.

Optogene i Malaga er meget populære, og turister og lokale valfarter til. Gaderne er farvefulde og duftoplevelserne mange i Malagas gader under fejringen af påskeugen, og det er en unik mulighed for at blive en kulturel oplevelse rigere.

For ikke at tale om et perfekt break fra den danske vinter til en sydspansk ferieø, hvor dagene er længere, foråret spirende og mentaliteten lidt mere… spansk.

Rejsepriser flyver dig ud i hele verden (sponsoreret)

 

Sådan ser påskeugen ud i Malaga

 

Palmesøndag er den første paradedag, hvor turen går forbi et af de mest populære spots, nemlig Tribuna de los Pobres (De fattiges Tribune).

Mandag finder ugens længste parade, den med tilfangetagne Jesus, sted.

Tirsdag er dagen for Virgen de las Penas, en parade med en religiøs figur med en kappe af blomster lavet af Malagas gartnere – båret på en trone. Mændene løfter gerne tronen højt, mens de danser til rytmerne af musikken.

Onsdag er den mest populære dag på ugen, da en fange bliver løsladt. Tilbage i det 18. århundrede, var der et år, hvor paraden var aflyst, og øens fanger besluttede sig for at flygte og lave paraden selv. Senere tog de tilbage til deres celler, hvilket fik kongen til at tage en beslutning om hvert år at løslade én fange på denne dag. Noget, der har fundet sted lige siden.

Skærtorsdag er legionærernes optog. De lander i Malagas havn og tager del i et optog gennem byen.

Påskesøndag står den på paraden, der symboliserer genopstandelsen.

Langfredag er dagen for det officielle rådhus’ broderskab og den religiøse figur Virgen de los Dolores. Byens lys fader ud, efterhånden som tronen passerer forbi.

Glem ikke Picasso, når nu du er i Malaga

Snyd ikke dig selv for et besøg på Picasso-museet i Pablo Picassos fødeby. På museet i Buenavista Paladset er der udstillet 155 af hans malerier samt tegninger og skulpturer. Det er også muligt at besøge Picassos fødehjem, hvor man kan opleve genstande og tegninger fra hans liv og opvækst.

Kilde: Malaga Web