Hvis du dagligt vil chokere dine omgivelser, kan du nu få en fuldfed skorpion tatoveret på din skulder, så det ser ud til, at den rent faktisk kravler på din hud.
3D-tatoveringer er blevet den nyeste populære tendens inden for tatoveringer, og flere efterspørger de kunstneriske mere krævende billeder, der ofte er knyttet til en personlig historie. Teknikken i sig selv er 10 år gammel, skriver Newsweek, men det er især inden for det seneste år, at efterspørgslen er gået i vejret. Ved hjælp af kontraster og skygger kan man skabe den optiske illusion, der får tatoveringen til at se livagtige ud.
Rocky Rakovic, redaktør på Inked Magazine fortæller, at 3D-tatoveringer er meget populære og at en samling af billeder af tatoveringerne har været det mest populære indhold på deres hjemmeside i flere måneder. Forklaringen ligger i at de evner til at chokere os umiddelbart.
Annonse
”Vores hjerner er vænnet til ideen om kunst på huden, men den har ikke vænnet sig til kunst, der hopper ud af huden.”
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.