De seneste måneder har Pharrell Williams været meddesigner på en række nye sneakers, herunder de N.E.R.D.-inspirerede Adidas-sko i modellen Hu NMD og et par ‘New York Tennis’-sko af modellen Tennis Hu. Og efter nogle fotos af et nyt par sneakers er blevet lækket, ser det ud til, at rapperen nu er en del af endnu et samarbejde med Adidas - denne gang i selskab af modehuset Chanel, hvilket har ført til en nyfortolkning af Adidas’ Hu NMD-model. Det skriver Hypebeast.

De nye sneakers har en BOOST-mellemsål og en rillet undersål. Ud fra de oplysninger, der er kommet med lækket, kommer skoenes overside til at være dækket med sort ‘primeknit’ og vil have navnet ‘Pharrell’ broderet hen over den venstre sko og ‘Chanel’ hen over den højre. Det er desuden ikke første gang, at Pharrell Williams samarbejder med Chanel. I april i år medvirkede han nemlig i en kampagnevideo for mærkets Gabrielle-taske.

Ifølge Twitter-profilen Yeezy Mafia, der specialiserer sig i dyre og sjældne sneakers, vil skoene komme på markedet snart og have en “høj butikspris” - så du kan godt begynde at spare sammen nu.

LÆS OGSÅ: Nu kan du skrive dig op til en containerbolig på Refshaleøen

LÆS OGSÅ: Finn Juhls ’Drømmebord’ kommer på auktion med en vurdering på op til 400.000 kroner

LÆS OGSÅ: Britisk magasin: Her er de 9 mest ‘posh’ ting fra Ikea