Ikonisk Converse-model relanceres i samarbejde med danske Palmes

Jack Purcell-skoen er tilbage, og danske Palmes har sat et raffineret aftryk på tilbagekomsten.

Offentliggjort

’For guys who want to keep playing after the game is over.’

Sådan præsenterede Converse opkøbet af den ikoniske tennissko Jack Purcell i 1973.

Og de fik ret, for uden for tennisbanen blev skoen mindst lige så populær. Kurt Cobain, Elvis Presley og James Dean er blot nogle af de store navne, som har båret modellen gennem tiden.

Nu relanceres skoen under navnet Jack Purcell PDM (podium), og her har det danske herretøjmærke Palmes har haft en finger med i spillet.

Det nye model ligner forveksling de klassiske udgaver af Jack Purcell og lanceres i en vasket græsgrøn canvasudgave og en midnatsblå version i ruskind. Det eneste, der springer i øjnene, er, at skoens tunge, har fået indgraveret Palmes.

De subtile forandringer er bevidste, fortæller Nikolaj Hansson, stifter af Palmes, til magasinet GQ:

”Jeg havde ikke lyst til at putte for meget larm på en sang, som jeg allerede elskede.”

Palmes X Converse Jack Purcell PDM lanceres den 13. september og vil koste 750 kroner. Skoene kan købes her.