Med sommerferien bankende på døren, må dette være det ultimativ drømmescenarie for alle, der skal flyve - især for dem, der skal ud og flyve langt.

40 gæster er der plads til på denne nyistandsatte Boeing 787-8 private jet, der er den ultimative flyvende luksus, du kan komme i nærheden af.

Skulle du være så heldig at blive budt indenfor på de 2400 kvartmeter, starter turen gennem flyets runde foyer, der også er vejen ind til mastersuiten, der har en stor king-size seng placeret, eget eksklusivt badeværelse med marmor interiør og varme i gulvet, påklædningsværelse og walk-in-closet.

Flyet har selvfølgelig også en lounge med gulve i kirsebærtræ, læderbeklædte vægge og store fladskærme, et stort møderum og førsteklasses sovekabiner til passagerne ombord. I alt er flyet udstyret med fem badeværelser.

Det har taget mere end to år for firmaet Kestrel Aviation Management, der specialiserer sig i indretning af luksusfly at omdanne maskinen fra normalt passagerfly til privat luksus, der blander moderne europæisk design med asiatiske traditioner.

Prisen på selve indretningen har været mere end 100 millioner dollars. Den samlede pris for flyet er ifølge Business Insider på omkring 325 millioner dollars. 

Det er den kinesiske flykonglomerat HNA Aviation Group, der får flyet i sin varetægt. Det forventes, at der åbnes op for flyvninger fra juli med ultra-high-end kunder, som der i særdeleshed er et stort marked for i Kina netop i disse år.

Kom endnu tættere på den vilde flymaskine i denne video.

LÆS OGSÅ: Helt rundt på gulvet: Perle på Møn er årets feriebolig

LÆS OGSÅ: De største talenter: 9 unge møbeldesignere du skal kende

LÆS OGSÅ: Nu er den her: Alarmen der vækker dig med friskbrygget kaffe