Bordet 621 Side Table, der har været ude af produktion siden 1980'erne, bliver nu sat i produktion igen.

Møbelproducenten Vitsoe er klar med endnu en lækkerbidsken fra Dieter Rams. Denne gang er det et sidebord af Rams, der var en af det seneste århundredes største og mest produktive industrielle designere.

Sidebordet hedder 621 Side Table og blev oprindeligt designet i 1962 af Dieter Rams. Det enkle og funktionelle sidebord har ikke været i produktion siden 1980'erne, men bliver nu genintroduceret af Vitsoe, der har global eneret til de originale Dieter Rams-designs.

Bordet kommer i to størrelser og to farver, sort og off-white, og kan både benyttes almindeligt eller på højkant. Størrelsen er enten 46 × 30 × 36 cm eller 52 × 32 × 45 cm. Prisen er ca. 1.790 kr. for det lille og ca. 2.000 kr. De kan også købes som sæt til ca. 3.500 kr. Bordene bliver sat til salg fra midten af marts.



Vitsoe
Borgergade 6
København K
vitsoe.com

FACEBOOK Bliv ven med Euroman