I den nye film
’Don’t Look Back in Anger’ udnævner Liam Gallagher for gud ved hvilken gang ham
selv for et geni. Nu har han fundet hemmeligheden til, hvordan han får længere
levetid som forsanger end Mick Jagger fra The Rolling Stones.
Hemmeligheden er,
at modsat Mick Jaggers energiske sceneoptrædener så vil Liam Gallagher, som han
altid har gjort, stå bomstille.
Indtil videre ser
det ud til at virke. For selvom Oasis spillede hele 41 koncerter på deres
comeback-turné, så er de to brøde allerede klar med en ny tour.
Hele
annonceringen har siden den 3. september bygget sig op på tværs af Oasis
sociale platforme. På videoerne har en lille scene fra et unavngivet sted i
verden udspillet sig foran et stilstående kamera. Det har fået fans fra alle
kontinenter til at gætte med på, hvilke destinationer der bliver teaset for.
Nu er datoerne og destinationerne endelig blevet annonceret:
Celtic Park, Glasgow: 21., 23., 25., 28. og 29. maj 2027
Etihad Stadium, Manchester: 4., 6., 8., 11., 12., 15., 18., 19., 22.,
25. og 26. juni 2027
Allianz Arena, München: 2. og 3. juli 2027
Estadi Olímpic Lluís Companys, Barcelona: 10. og 11. juli 2027
Johan Cruijff Arena, Amsterdam: 16. og 17. juli 2027
Stade de France, Paris: 23. og 24. juli 2027
Stadio Olimpico, Rom: 29. og 30. juli 2027
Gillette Stadium, Boston: 10., 13. og 14. august 2027
Allegiant Stadium, Las Vegas: 20., 21. og 24. august 2027
Slane Castle, Irland: 4. og 5. september 2027
Knebworth, Hertfordshire: 11., 12., 18. og 19. september 2027
Vil du have billetter, skal du registrere dig på oasisnet.com inden 17. september, hvorefter tilfældige vil blive udvalgt til at få muligheden for at købe billetter. Læs mere her.
I mellemtiden er
det nærliggende at minde jer læsere om, at I kan (gen)læse Euromans rangering
af de 15 absolut bedste Oasis-sange. 'Song Bird' og 'Talk Tonight' er også et
lyt værd.