Alvaro Palacios kæmper mod Peter Sisseck om at være Spaniens største vinkonge: ”Folk kalder mig garnachas mester” scroll-down

Alvaro Palacios kæmper mod Peter Sisseck om at være Spaniens største vinkonge: ”Folk kalder mig garnachas mester”

Pingus og Palacios’ enkeltmarksvine kæmper om at være Spaniens dyreste. Magasinet Gastros René Langdahl Jørgensen har mødt den topmoderne vinmand, der sætter den gamle vinverdens viden højt og altid ser sig tilbage, når han ser frem.

Af René Langdahl Jørgensen
Foto: René Langdahl Jørgensen, Alamy & PR
Gastro Euroman

Man kan godt kalde ham garnachas mester. Selv efter flere års revival for carignan på hjemmebanen i Priorat er Alvaro Palacios endnu ikke overbevist om carignans egenskaber som medskaber eller endda soloskaber af vinøs storhed.

På den anden side er der også kritiske røster om mandens forståelse af garnacha. Tidens tone kræver lys, sart, nærmest ikke-ekstraheret garnacha, og sådan er Alvaro Palacios’ fortolkninger ikke. Der er dog også sket noget med hans forståelse af Spaniens ’pinot noir’. 

Alvaro Palacios er muligvis Spaniens højst profilerede vinmenneske – sammen med sin gode ven Peter Sisseck – og jeg har ikke mødt ham før. Hans enkeltmarksvine fra Priorat, l’Ermita, og Bierzo, La Faraona, er sammen med netop Peter Sissecks Pingus Spaniens dyreste vine, og han bruger ikke mobiltelefon, men skal kontaktes gennem en personlig assistent; set ude fra en aura af utilnærmelighed og stjernenøkker, men intet kunne være længere fra sandheden.

Alvaro Palacios har fæstende øjenkontakt, taler lystigt og entusiastisk om sin egen historie og udviser endda sund ydmyghed over for sin egen stilistiske søgen og sin egen betydning for opfattelsen af spansk vin internationalt. Han har været med til at forme det moderne Vinspanien.

Se, hvad vi ellers skriver om: Vin og Interview