En ny uge står atter for døren og med solskin over tage denne mandag, er det oplagt at starte ugen ud med en portion selvforkælelse og sparke mandagsdøren op med et brag med et besøg på en af byens beværtninger.

Især hvis man befinder sig i København, er der mulighed for at forkæle smagsløgene på ny. For netop i dag slår en ny bistro ved navn Restaurant Mark dørene op på Axeltorv i hjertet af København. Maden på bistroen bliver i moderne bistrostil og vil tage udgangspunkt i de franske køkkenteknikker, mens råvarerne vil følge sæsonerne med grønt, fisk, kød og fra de tidspunkter de bedst. 

Desuden vil alle råvarerne også være fra Danmark. For det har nemlig været i højsædet for restauranten at benytte sig af de gode produkter, der produceres rundt omkring i det danske land.

”Jeg synes, vi kan være stolte af det, vi er så dygtige til at dyrke og avle i Danmark. Samtidig er der et utal af både store og små virksomheder, der med ambition og dedikation producerer alt fra spændende øl, vin og most til gode oste, charcuteri og andre lækkerier.

Vi synes, der er mange gode grunde til at bygge en restaurant, der har det som sit fundament og kombinere det med et højt og ambitiøst kulinarisk niveau,” siger Rasmus Pors, der står bag og driver restauranten.

imagehdb04.png

Bendix Sixhøj Laursen, der er nummer to fra højre i billedet, er Restaurant Marks køkkenchef. Foto: Lars Ranek

 

I køkkenet er køkkenchefen Bendix Sixhøj Laursen i spidsen, der er tidligere køkkenchef på Restaurant Radio, souschef og assisterende køkkenchef på Søllerød Kro.

Restaurant Mark slår dørene op i dag, den 9. maj, og der er muligheder for både at nyde morgenmad, frokost, aftensmad og drinks.

Restauranten ligger på Axeltorv 3, 1609 København.