Da Jan Sonnergaard, pludseligt og alt, alt for tidligt, døde i 2016, var det en betydningsfuld forfatter og samfundsdebattør, Danmark mistede. Og en markant skikkelse i det københavnske bybillede var forsvundet.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set Jan Sonnergaard cykle gennem byen i adstadigt tempo, for ikke at tale om alle de gange, man kunne se ham sidde et eller andet sted og spise frokost, ofte alene, betragtende livet omkring sig. Om sommeren kunne man tit se ham sidde under en parasol i skyggen i storblomstret hawaiiskjorte og spise en velvoksen frokost, eksempelvis på Krogs Fiskerestaurant ved Gammel Strand eller restaurant Kanalen på Christianshavn.
Jan Sonnergaard elskede mad og vin og meget gerne et glas til kaffen. Det kunne man også læse ud af hans skønlitterære forfatterskab og af de mange, mange tekster, han skrev ’ved siden af’, bl.a. rejsebreve og regulære restaurantanmeldelser. Og en stribe af disse tekster er nu samlet i antologien ’Konsekvenserne taler vi om i morgen’, der er redigeret af Kristian Himmelstrup og Jans bror, Lars Sonnergaard.
Nogle natklubejere lever for festen. For atmosfæren, opmærksomheden og den næste drink. Men nattelivets mest magtfulde menneske er en mand, der indtil nu har holdt sig så langt væk fra diskolyset som muligt. Og…