Det er blevet tid til at spille pakkeleg og drikke kryddersnaps, men det vigtigste ved julefrokosten er og bliver julemaden.
Rugbrødet danner basen for rigtig mange af de traditionelle julefavoritter på frokostbordet. Ingen sild, fiskefilet eller postej uden rugbrød. Og år efter år bliver det samme spørgsmål stillet: Hvem tager brød med?
I år bør du supplere en af klassikerne med disse smørstegte svampe toppet med frisk citronmayo og syrlige rødløg. Det kunne meget vel gå hen og blive en juleklassiker.
Retten, der serveres på kernerigt og velsmagende kvalitetsrugbrød, udgør et friskt, grønt indslag til julens måltider og ser flot ud på frokostbordet.
SCHULSTAD SIGNATURBRØD TIL EKSTRA SÆRLIGE LEJLIGHEDER
”Hvem tager brød med?” er en tilbagevendende sætning til den årlige planlægning af julefrokosten. Uanset om du dækker op til frokostbordet juleaftensdag, eller om du er vært for årets julefrokost, er et lækkert rugbrød til sild og fiskefileter helt uundværligt.
Schulstad har siden 1880 taget del i vores mest traditionsrige minder og gode snakke om frokostbordet. I samarbejde med Restaurant Gilleleje Havn har Schulstad skabt et kernerigt og velsmagende kvalitetsrugbrød bagt med unikke råvarer, som derfor er et oplagt valg til ethvert julebord.
Find Schulstad Signaturbrød Restaurant Gilleleje Havn i dit lokale supermarked.
Smørstegte svampe med citronmayo og syltede rødløg
4 personer
Ingredienser
Stegte svampe på rugbrød
4 skiver Schulstad Signaturbrød Restaurant Gilleleje Havn
200 g friske svampe, eventuelt hvid champignon, østershatte og shiitake
1 tsk. smør
Citronmayo
3 spsk. mayonnaise
Saft fra ½ citron
Skal fra 1 økocitron
Syltede rødløg
2 rødløg
1 dl eddike
1 dl sukker
2 dl vand
Hele peberkorn
Sådan gør du:
Syltede rødløg
- Bring sukker og eddike i kog i en gryde. Tilsæt løgene, og lad dem koge i 2-3 min.
- Tag løgene op, og hæld dem på et glas.
- Tilføj vand til saften fra gryden, og hæld blandingen over løgene. Tilsæt hele peberkorn, og opbevar det i køleskabet indtil servering.
Citronmayo
- Bland mayonnaise, citronsaft og citronskal i en lille skål.
Stegte svampe
- Hak svampene groft.
- Rist svampene på en tør, varm pande.
- Skru ned på middelvarme, og tilføj smør, når de bliver bløde. Rist svampene, til de får farve og dufter. Tag svampene af panden, og krydr med salt.
- Anretning: Smør rugbrødet med citronmayonnaisen, og læg svampene ovenpå.
- Servér med syltede rødløg på toppen.