Alle nye og friske grøntsager, fisk, svampe osv. er selvfølgelig fantastiske, men nyopgravede trøfler er sublime! Allerede to-tre dage efter opgravning mister de nemlig mere og mere af deres unikke aroma. Så hvis der er en fødevarefestival, der virkelig giver mening, så er det festivalen for Albas hvide trøffel, hvor man netop kan få trøflerne helt nyopgravede.

Den hvide trøffel fra Alba hører som bekendt ganske enkelt til blandt verdens bedste råvarer – og sammen med iransk caviar og kobekød også blandt verdens dyreste.

Tager du trøfler med hjem til Danmark, så gem ikke til senere brug, men skynd dig i køkkenet og sæt over til en gang risotto samme aften. Og find en supernebbiolo frem – hvis du da ikke har været så smart at købe en med hjem fra Alba og omegn, hvor den jo som bekendt også kommer fra – så er der serveret!

Der sker en masse gennem hele den måned, festivalen varer – se programmet, der fremgår af »festivalens hjemmeside.

God tur!

Festivalen afholdes mellem d. 08.10 - 13.11.2011 i Alba, Piemonte, Italien.

Festivalen fulde navn er "Fiera Internazionale del Tartufo Bianco d’Alba".