Hvem skulle have troet, at en helt almindelig (nogle vil sige grim) vase ville være øverst på mediedagsorden i en ellers urolig verden med krig og nød. Ikke desto mindre har sammenbrud af salget af en jubilæumsvase fra Kähler skabt så meget virak, at det har fået sit eget hashtag #vasegate.

Hele virakken startede, da Imerco ville forkæle sine kunder med en specieludgave af Kähler-vasen i forbindelse med keramikvirksomhedens 175 års jubilæum. Slaget startede kl. 10, og den voldsomme interesse fra tusindvis af vase-fans fik siden til at gå ned. Imerco undskyldte på Facebook blot få minutter efter, men det var ikke nok til at formidle forbitret hob.

LÆS OGSÅ: Se Mikael Bertelsens ansøgningsforløb til TV2 Fri

Blandt andet skrev Kate Alsing Jørgensen i en kommentar.

"Det kan ikke komme bag på jer, hvad der ville ske i dag, når selv pressen fortalte om det i går. Jeg kan kun sige, at i må få lavet nogen flere, så alle kan få."

Opfulgt af Nicole Jensen:

”Kan ikke få lov at lægge den i kurven. Fuck, hvor er det her ringe Imerco."

I alt forsøgte 16.000 danskere at købe vase, og Imerco måtte i løbet af dagen melde alt udsolgt, hvilket fik over 1.000 kommentarer.

De voldsomme reaktioner har selv fået nogle noget mere humoristiske kommentarer på Twitter. Her er nogle af dem.