Hvis du går med drømmen om at blive leder, så er officersuddannelsen måske noget for dig. Det er nemlig Forsvarets lederuddannelse.

Det, der blandt andet er med til at gøre den særlig, er, at det er en meget praksisnær uddannelse – du skal altså ikke bare dykke ned i ledelse på et teoretisk plan, men får også løbende testet dine kompetencer af i et fysisk miljø.

Derudover bliver du en del af et ret unikt studiemiljø, hvor man kommer hinanden ved, og du får en alsidig hverdag. Og så er det selvfølgelig værd at nævne, at du får løn under uddannelsen.

Forsvaret er dog ret selektive i deres udvælgelse af kandidater til uddannelsen. Det er nemlig ikke alle, der egner sig til at være officer. Det er en karrierevej, som kræver, at du er i god fysisk og psykisk form, og at du har evnerne til at agere som fører og leder i et komplekst miljø. Derfor er det også disse discipliner, du testes i under optagelsesprocessen.

Optagelsesprocessen er inddelt i flere stadier og starter med din ansøgning. Hvis din ansøgning vækker interesse, bliver du indkaldt til et telefonisk interview med en psykolog, der vurderer, om du er egnet til at gå videre til det næste trin i afprøvningen, hvor du er fysisk til stede ved Selektionen på Nyholm. Består du den, kan du starte som kadet på Officersskolen.

Men hvad kræves der egentlig af dig under sådan en afprøvning, hvor både helbred og psyke skal testes? Og hvor svært er det egentlig? Det gør major Karsten Grejsen og kadet Peter Rasmussen os klogere på.

Den helbredsmæssige del

Som officer skal du kunne indsættes i en operativ stilling, og derfor er der nogle helbredsmæssige og fysiske krav til dig som ansøger. Den helbredsmæssige del består af en klassisk helbredsundersøgelse af en sygeplejerske og en læge – lidt som du kender den fra din egen læge – og en fysisk test.

Majoren: ”Grundlæggende screener vi for, at man skal være normalt sund og rask. Udover helbredsundersøgelsen skal man bestå en række fysiske tests. De består af nogle relativt simple muskeludholdenhedsøvelser og en løbetest. Du skal kunne løbe 2.200 meter på 12 minutter, og det kan de fleste rent faktisk næsten uden at løbetræne. Så vi ser ikke ret mange, der ikke består de fysiske tests. Men man bør ikke bare sigte efter at klare kravene – det er absolut en god idé at være i rigtig god fysisk form både til selve uddannelsen og til jobbet bagefter.”

Kadetten: ”Jeg var i okay form til afprøvningen, og jeg kunne godt lide at løbe, så løbetesten var ikke et stort problem for mig. Jeg var en smule mere nervøs for de andre udholdenhedstests – vi skulle blandt andet lave split squats, dips og burpees. Burpees er jo ikke rare, og det hele kommer lige efter hinanden. Så man skal have en vis udholdenhed. Jeg blev faktisk taget lidt på sengen, fordi jeg troede, de fysiske tests lå senere, så jeg nåede ærligt ikke at træne særligt meget op til dem. Jeg blev først opmærksom på det ugen inden. Men det siger måske også lidt om, at man godt kan komme igennem de fysiske tests, hvis man har en smule vilje og en bare nogenlunde fysisk form.”

Den psykologiske del

Officeren skal kunne samarbejde med andre, lede i pressede og komplekse situationer og turde agere uden at frygte for at begå fejl. Derfor kræver det også en særlig psyke. Det bliver du testet for i den psykologiske del af afprøvningen, hvor du skal igennem en samtale med en psykolog, nogle kognitive tests, en gruppeopgave og samtaler med officersskolen.

De tilknyttede psykologer vil naturligvis gerne have et så klart billede af dig som ansøger som muligt, så derfor er det vigtigt ikke kun at svare og udstråle det, du tror, de vil høre, men i stedet give et realistisk og autentisk billede af dig selv.

Majoren: ”Her kigger vi efter ansøgerens lederpotentiale. Det er ikke, fordi man skal have prøvet at være leder før, men man skal have potentiale til det. I gruppeprøven ser vi efter, hvordan man evner at samarbejde, tage beslutninger og engagere sig i det, der foregår. Imens observeres man af en række psykologer, hvis iagttagelser anvendes i den afsluttende vurdering af ansøgeren. Det foregår i det, vi kalder en ’egnethedskommission’. De kognitive tests tager cirka halvanden time, og her sidder du foran en computer og skal igennem blandt andet en intelligenstest.”

”I virkeligheden er det jo ikke tests, man kan træne til. Men det er vigtigt, at man gør sig klar til at kunne yde sit bedste – lidt som hvis du skal præstere til en maraton eller anden krævende idrætspræstation. Her er det vigtigt at spise og drikke fornuftigt, få sovet og være så udhvilet som muligt, så kroppen er fysisk og mentalt klar. Det samme er gældende for optagelsesprøven. Hjernen skal være klar. Og så er det generelt vigtigt gennem hele optagelsesprocessen, at man har sat sig godt ind i, hvad det egentlig er, man søger ind til. Man skal være velforberedt. På den måde kan man hjælpe sig selv.”

Kadetten: ”Man ved jo ikke helt på forhånd, hvad den psykologiske del indebærer, så den er svær at forberede sig til. Det var jeg personligt ret nervøs for. Men jeg brugte tid på at overveje, hvordan jeg gerne ville fremstå. Man vil jo gerne fremstå som en ledertype, fordi man regner med, det er det, psykologerne gerne vil se – men man kan heller ikke trumfe alle. Så det er en svær balance, og noget, jeg selv brugte tid på at reflektere over. Jeg tænker også, det er sådan, man i virkeligheden forbereder sig bedst; ved at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvad man kan forvente af de forskellige tests, og hvordan man spiller sig selv bedst.”

Formår du at spille dig selv god ved at dukke udhvilet og velovervejet op, og er du en af dem, der går igennem alle tests, så kan du altså se frem til at starte på officersuddannelsen. Og så er du pludselig lederdrømmen væsentligt nærmere.