”Jeg er del af en operativ enhed, og der er ikke to dage, der er ens, lad mig sige det sådan. Oprindelig er vi sat i verden for at holde vandene fri for sprængstoffer, så ofte er vi ude på sprængningsopgaver. Under anden verdenskrig blev der lagt over en million miner i Danmark, og det rydder vi stadig op efter.
Vi kan også assistere på politiopgaver, hvor nogen er forsvundet, og vi skal hjælpe med at dykke efter nogen eller noget. Så pakker man bare og tager afsted, når de ringer.
I sidste uge havde jeg tilkaldevagt, vi havde været på opgave onsdag og torsdag, og da vi kom tilbage torsdag klokken 16.15, var folk trætte og glædede sig til at komme hjem til deres koner og børn. Klokken 16.16 ringede telefonen. Der var en opgave. Et formodet lig. Da jeg havde lagt på, så jeg på resten af enheden og sagde: ’Det bliver så ikke i dag, vi kommer hjem.’”
”Jeg har altid min toilettaske liggende klar i rygsækken. Når jeg møder ind mandag morgen, ved jeg ikke, hvornår jeg kommer hjem om aftenen. Og hvis jeg har tilkaldevagt, ved jeg slet ikke, om jeg kommer hjem. Derfor har jeg altid min toilettaske med. Så har jeg min tandbørste og min shampoo på mig, for det kan ende med, at jeg er afsted på opgave i en uge eller mere.”
”I forbindelse med, at Baltic Pipe (gasrørsledning, der skal strække sig fra Danmark til Polen, red.) skal anlægges i Nordsøen, sidder vi som rådgivere, hvis de finder gamle bomber. De fandt fx en torpedo med 300 kilo sprængstof i, som lå på 54 meters dybde. Vores folk skulle flytte torpedoen og sprænge den i sikker afstand ude på vandet. Sådanne opgaver tager lang tid, både fordi torpedoen skulle hæves og flyttes, og så er der jo bare per definition dårligt vejr i Nordsøen.”
scroll-down