Hvad er formålet med Simple Feast?

”At forandre den globale madkultur fuldstændigt. Klimaet halter, vores sundhed halter, og roden til problemet er bøffen på din tallerken. I takt med at vi er blevet et rigt samfund, har vi mere end fordoblet vores kødindtag. Jeg kan i bund og grund være ligeglad med de konsekvenser, dine madvaner har for din sundhed, men det handler bare ikke om dig længere. Det handler om alle andre end dig selv. Det handler om den næste generation. Jeg synes ikke længere, at vi kan tillade os at kigge på vores eget ego. Vi er nødt til at forholde os til, at verden fortsætter efter os.”