scroll-down

24 ting, der kan få dig igennem de mørke tider

Førstehjælp til vinterdepressionen.

Af Redaktionen
Foto: Getty Images
Kultur Euroman

Vinteren står for døren.

Årstiden, hvor det bliver så koldt, at knoglerne gør ondt, og den frysende vind får dine kinder til at føles, som var de blevet kysset af sandpapir.

Disse problemer kan selvfølgelig løses med den rette beklædning, men vinterens lange tag i Danmark medfører også en form for apati blandt mange mennesker. Projekter bliver sat på hold, motion bliver til en by i Rusland, og det hele kommer til at handle om overlevelse.

Og selvom det kan være fristende at flytte til et varmt sted i disse måneder, er det et urealistisk scenarie for langt de fleste. Derfor er det måske på tide at slutte fred med vinterens gru og få det bedste ud af de kolde måneder.

Vi har samlet 24 ting, der kan få dig gennem de mørke tider.

Lav simremad

Dagene bliver mørkere, og det samme gør maden på bordet og vinen i glasset. Se her, hvordan man laver en dejlig efterårsgryde, der gør de lange aftener lidt mere behagelige. 

Udlev dine indre snedkerdrømme

Her taler vi ikke om at sætte et IKEA-skab sammen. I stedet skal du i den lokale trælast og handle ind til en taburet, et bord eller noget tredje. Der findes utallige opskrifter på det store internet, så det er kun dine evner, der sætter begrænsninger.

Begynd at meditere

Få afløb fra et travlt liv og find din indre ro ved at meditere. 10 minutter om dagen kan være rigeligt, og der findes et hav af gode apps til formålet, fx Headspace, som er ganske ureligiøs og moderne i sin tilgang, og tilbyder mange sessioner til forskellige sindstilstande.

Se, hvad vi ellers skriver om: Mad, Bøger og Kaffe