Kunst har ændret måden, vi ser verden og hinanden på.

Sådan lægger en kvinde ud med at fortælle i videoen om den nye app fra Google kaldet 'Google Arts and Culture', der gør det muligt for dig at besøge alverdens museer, zoome ind på kunstværker og opleve storslåede steder i 360 graders-udsyn fra din sofa.

Google har lavet den nye app, fordi der er så meget at se, få ind i knolden og opleve om os og dig selv, fra dengang mennesker før os lavede ild med sten og pinde, huggede marmorstatuer, skabte bygninger som Taj Mahal i Indien og Peterskirken i Vatikanstaten i Rom.

Foruden de klassiske værker, kan du også dykke ned i de visuelle portrætteringer af ikoniske mennesker som Marilyn Monroe og Barack Obama, og du kan specifikt søge efter kunst fra det år, du blev født, eller hvornår du ellers har lyst til at lave et nedslag. Lige så vel kan du søge på farverne 'turkis', 'pink' eller 'sort', (eller hvilken som helst anden farve), hvis du kun vil se kunst i den nuance.

Se videointroduktionen til app'en her:

App'en er altså for jer kunst-hoveder, der har lyst til at gå i dybden og sukker forfærdet, hvis et museum har lukket, når I planlægger at besøge det. Og den er også til dig, der gerne vil vide mere om kunst, men får trætte ben og øm lænd af for meget to-skridt-frem-og-et-tilbage-gang foran kunstværker, hvor du potentielt kun var lidt interesseret i en lille snes. 

Men nu kan du altså holde dig inspireret og informeret fra et (helt gratis) mageligt sted og besøge ikoniske værker fra mere end 70 lande, der alle samarbejder med Google. 

Man kan mene, at app'en mangler lidt designmæssig snilde, men det kan du selv tjekke ud - den kan hentes til iPhone og Android.

LÆS OGSÅ: Hypebeast og IKEA skaber ideelt soveværelse til sneakerhoveder

LÆS OGSÅ: Marvel har dræbt en af sine mest kendte tegneserie-figurer

LÆS OGSÅ: Statens Museum for Kunst: De 5 vigtigste værker fra det 20. århundrede