Netflix er klar med en lang række nye og spændende serier, film og dokumentarer. Vi har bladret kataloget igennem og udvalgt fem af de bedste ting, du kan glæde dig til at se på Netflix i maj. 

1. The Rain

Netflix fortsætter deres danske satsning med Alba August i hovedrollen. Ikke alle var lige begejstret for den første, men det kan være, at den får sit endelige gennembrud denne gang.

2. EXTREMELY WICKED, SHOCKINGLY EVIL AND VILE

Zac Efron gør op med sin rolle som high school sweetheart i filmatiseringen om den uhyggelige seriemorder, Ted Bundy. Filmen er blevet rost til skyerne, og det er uden tvivl en film, der er et kig værd. 

3. Knock Down The House

I denne dokumentar får vi et indblik i de kvinder, der i år tog midtvejsvalgene i USA med storm. Det er ganske almindelige amerikanere, der ifølge dem selv vil gøre op med en elitær og korrupt politisk dagsorden. 

4. How To Sell Drugs Online (Fast)

Netflix har over de sidste par år leveret flere hæsblæsende serier om teenagere, der kommer galt afsted - lige fra 'The End of The F***cking World' til '13 Reasons Why'. Der kommer nu endnu én, som ligner en blanding af denne genre og den underlige blanding af surrealisme og virkelighed, som eksempelvis Happy har været (dog uden al den ekstreme vold). 

5. Lucifer 

Serien Lucifer, om den charmerende djævel, der nægter at vogte helvedes porte, men hellere vil feste og hygge sig på jorden, blev egentlig aflyst efter tredje sæson. Netflix har genoplivet serien - blandt andet efter omfattende underskriftindsamlinger. Det er en underholdende, men lidt plat, serie, der altid er god for et grin. 

6. Undercover

Den hollandske Netflix serie Undercover handler om to betjente, der går undercover på en campingplads for at fælde en narkohandler. Traileren lægger op til både action og humor på bedste manér.