Spændingen ved at vende side efter side i jagten på en koldblodig morder er noget, der fanger mange læsere. Næsten en tredjedel af danskerne vælger nemlig en krimi, når de tager en bog ned fra hylden. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik.

Men udvalget af krimibøger er overvældende, og det samme er antallet af middelmådige bøger i genren. Euroman guider dig til 8 gode krimier, hvor der både er gamle klassikere og nye i blandt.
 mørkeland.jpeg

Mørkeland af Niels Krause-Kjær 

Dagen før der udskrives valg, bliver en ung fuldmægtig fra indenrigsministeriet fundet myrdet. Journalisten Ulrik Torp begynder at skrive om mordet og får færden af en politisk kreds, der vil beskytte samfundet mod ikke-liberalistisk dagsorden. ’Mørkeland’ er en selvstændig efterfølger til Krause-Kjærs ’Kongekabale’. Læs den, hvis du er politisk interesseret
 ghostwriter.jpeg

Ghostwriter af Steffen Jacobsen

 Direktøren for et af verdens største medicinalfirmaer bliver fundet død i sin bil. Ikke langt derfra er en ghostwriter, der er ved at skrive en biografi om direktøren, blevet skudt gennem hovedet. Politikommissær Lene Jensen efterforsker sagen, hvor en forsvundet notesbog med viden, der kan ændre medicinalindustrien, er en afgørende brik i puslespillet. ’Ghostwriter’ er femte selvstændige bind i serien om Michael Sander og Lene Jensen.
 koldt blod.jpeg

Med koldt blod af Truman Capote 

’Med koldt blod’ er en af sværdvægterne i krimiklassen. Fire medlemmer af en familie myrdes i en den lille by Holcomb. Trueman Capote bliver som kriminalreporter sendt til byen for at dække sagen. 5 år senere havde han skrevet en dokumentarisk krimi om sagen ned til mindste detalje. ’Med koldt blod’ skal simpelthen læses, hvis du er til krimier. Der er ingen vej uden om.
 djævelen.jpeg

Djævelen i hullet af Leif Davidsen

Leif Davidsen vender tilbage til Rusland i ’Djævelen i hullet’. Her forsvinder den danske efterretningsagent John Arnborg, kun for senere at dukke op som agent for den russiske efterretningstjeneste FSB og med en ny russisk kone under armen. Tilbage i Danmark har John dog også en kone og datteren Laila. Johns forræderi har store konsekvenser for Laila, der gør, at hun bliver draget ind i en historie, der går helt tilbage til Den Kolde Krig.

 krokodillevogteren.jpeg

Krokodillevogteren af Katrine Engberg

 Gregers Hermansen er på vej ned med skraldet. Døren står på klem hos underboen, og Gregers falder ved et uheld ind i lejligheden, da han vil støtte sig til dørkarmen. Her lander han ovenpå liget af en ung kvinde. ’Krokodillevogteren’ er Katrine Engbergs krimidebut med et spændende og kompliceret plot, der samtidig er ret letlæselig.
 tomripley.jpeg

Tom Ripleys talent af Patricia Highsmith 

Her er tale om legendarisk krimi. Bogen, der dannede baggrund for filmen af samme navn, handler om Tom Ripley, der ved et tilfælde indvilliger i at hjælpe en millionær med at få hans søn på ret køl. Men det viser sig hurtigt, at Tom Ripley ikke har helt rent mel i posen, og lige pludselig er rigmandssønnens liv i stor fare.

vinterland.jpeg

Vinterland af Janni Pedersen og Kim Faber

En af landets bedste drabsefterforskere Martin Juncker er blevet deporteret til en sløv provinsby på Sydøstsjælland. Her skal han lede en ny lokalstation. Lige pludselig lander en spektakulær drabssag på Martin Junckers bord. Ingen har set noget, der er intet motiv og der er ingen spor at gå efter.

månestenen.jpeg

Månestenen af Wilkie Collins 

Vi slutter af med en af litteraturens første krimier nogensinde. En kostbar gul diamant bliver stjålet i et tempel i Indien og smuglet til England. Her holdes den skjult i mange år, indtil den ad mystiske veje går i arv til Rachel Verinder. Samme aften bliver den dog stjålet fra hende og herefter falder mistanken på flere forskellige dog uden, at den skyldige findes. Så er scenen sat for ’Månestenen’. Læs den, hvis du vil have fingrene i en af de første detektivromaner i verdenslitteraturen.