Det må være enhver Star Wars-fans drøm at få fat i et af de berømte og berygtede lyssværd, som Mark Hamill, der spiller Luke Skywalker, har svinget. Nu kan drømmen blive til virkelighed, hvis lommerne er dybe nok.

Et lyssværd, der blev brugt i ’Return of the Jedi’ fra 1983, skal nemlig sælges på auktion, skriver Hypebeast.

Mange husker nok scenen fra filmen, hvor Luke Skywalker, Han Solo og Chewbacca stirrer døden i øjnene over den såkaldte Sarlacc Pit i ørkenen.

Som man formentlig også vil huske, får vores helte dog kæmpet sig fri, og nu kan man få fingrene i et af de tre lyssværd, der blev brugt til en af de mest ikoniske scener i den oprindelige trilogi.

Lyssværdet, der er lavet af metal, messing og gummi, er rekvisitten i en række nærbilleder af Luke Skywalkers trofaste hjælper R2-D2.

Selv om fans på tværs af galaksen velsagtens får svedige håndflader og våde drømme ved tanken om at komme til at eje dette klenodie, vil startbuddet på 150.000 dollar – svarende til lidt over 950.000 kroner – formentlig tynge lidt ud i feltet.

LÆS OGSÅ: Nu kan du tage Darth Vaders hoved i dødløft: Star Wars bliver til træningsudstyr

LÆS OGSÅ: Filmplakat starter fanteorier: Er Luke Skywalker skurken i Star Wars: The Last Jedi?

LÆS OGSÅ: Var det en pingvin i den nye ’Star Wars’-trailer?