For mange ville det være et mareridt. At befinde sig midt ude i Stillehavet omgivet af en stor flok hajer. Men for fotograf Michael Muller er snarere et drømmescenarie.

Han dykker med hajerne og tager studie-kvalitets billeder af de enorme undervands rovdyr.

’Jeg bruger ikke bur, og har svømmet med 150 til 200 hajer. Jeg har aldrig været bare tæt på at blive bidt.’

Med sine billeder ønsker han at ændre opfattelsen af, hvordan vi ser hajer. 

’100 millioner hajer bliver slagtet om året. Jeg bruger ordet slagtet, da hajerne for det meste kun bliver dræbt på grund af finnen.’

En faldende global hajpopulation er i ifølge dyrehjælpsorganisationer meget kritisk, da hajerne som havets største rovdyr er i toppen af et skrøbeligt økosystem.

I denne uge har ’White Mikes’, som Michael Muller ofte bliver kaldt, overtaget Discovery Channel Shark Week’s Instagram konto. Herfra vil han poste billeder fra sit bagkatalog og de nye billeder han tager. Sammen med sin nye hajblog håber han, at det kan være med til at skabe en lang større viral belysning af den kritiske hajsituation. 

Shark Week som netop kører på Discovery kanalen i denne uge, sætter fokus på havets mægtigste dyr ved at sende en masse forskellige hajprogrammer.

På Michael Mullers Instagram-profil kan man se endnu flere af disse fantastiske billeder.