Er du fan af Tom Hardy og serierne Peaky Blinders og Taboo? Så skal du læse videre her.

Skaberen bag de to populære tv-serier, Steven Knight, begynder snart at lave en ny serie, hvor han igen skal arbejde sammen skuespilleren Hardy, som det også har været tilfældet ved Peaky Blinders og Taboo.

Knight har lukket en aftale med BBC om at producere en serie på forfatteren Charles Dickens' succesroman 'Et juleeventyr' fra 1843. Spøgelsesfortællingen er tidligere blevet filmatiseret flere gange både som animationsfilm og spillefilm.

Nu bliver den lavet som tv-serie fortalt i tre afsnit, der hver varer 60 minutter. Knights 'Et juleeventyr' får selvfølgelig premiere i december - men desværre først i julen 2019.

Indtil videre er det kun meldt ud, at Tom Hardy skal være producer, men mon ikke, at han er tiltænkt en stor rolle? Måske som den nye Ebenezer Scrooge?

LÆS OGSÅ: Disse to Peaky Blinders-skuespillere er brødre i det virkelige liv

LÆS OGSÅ: Sådan får du ‘Peaky Blinders’-frisuren uden at komme til at ligne Trump

LÆS OGSÅ: Den nye Peaky Blinders-sæson får premiere på fredag i Danmark