Manden med de 1.000 stemmer

Lyden af Lars Thiesgaard er lyden af glade minder fra barndommen. Thiesgaard har blandt andet lagt stemme til Grisling i ’Peter Plys’, figurer i ’Herkules’ og ’Klokkeren fra Notre Dame’ og Pumba i ’Løvernes Konge’. Læg dertil, at han er kendt for sin rolle som Frank Hvams coke-læge i ’Klovn’. Nu kan du blive endnu klogere på Lars Thiesgaard, når han fortæller om sit arbejde som dubber og tegnefilmsinstruktør, om hvorfor han sendte sin opsigelse til Disney efter at have fået en dårlig anmeldelse, og om hvordan han har levet af sin stemme igennem mere end 30 år. 23. januar på Bremen Teater.